Fary Lochan

Drømme om whisky

Nyheder

Jens-Erik Jørgensen havde i flere år haft en drøm om at skabe whisky, der var unik på smag og kvalitet – en dansk whisky, der både i det store billede og i de helt små detaljer skulle adskille sig. Han startede med detaljerne og brugte sin fritid på at arbejde på en opskrift, hvor smagen var både kraftig og olieret. Jens-Erik, der var vokset op på Fyn, fandt inspiration i minderne om den fynske rygeost, som hans mor plejede at ryge over friske brændenælder. Det var med de minder, at han på en gåtur i Farres skov samlede nogle brændenælder og tog dem med hjem for at ryge sin malt over dem.

I 2009 stod han med et fad single malt whisky, der netop var enestående. I den første tår han tog, lå røgsmagen fra brændenælderne i baggrunden, og rundt om den lå en olieret og kraftig smag. Den tår blev starten på det, som i dag er Fary Lochan. Det første fad blev fyldt og lagt til lagring i kælderen den 31. december 2009.

De tre søskende og deres mor

I dag er det de tre søskende og deres mor der driver destilleriet, og i de senere år har de føjet mere end whisky til produktionen. De holder fast i Jens-Eriks, vision om den unikke smag og den gode kvalitet i whiskyen. For dem er destilleriet et sted, der binder familien sammen, hvor de mødes og hygger om deres traditioner og tilgår produktionen ned til mindste detalje. Det er her, de snakker nye visioner, innovation og i fællesskab skaber nye tiltag og produkter. Derfor byder Fary Lochan i dag blandt andet også på gin med lokale krydderurter.

Traditioner og brændenælder

Tilbage i 2009 startede Jens-Erik også det, der i dag er blevet til en familietradition. Når sæsonen kommer, hvor brændenælderne står på deres højeste, samles de på tidlige morgener ved destilleriet. De fordeler handsker og spande i mellem sig, mens de venter på, at morgendisen i Farres skov letter. Med store smil og gode fortællinger fra hverdagen bevæger familien sig ud blandt træerne i skoven for at samle de grønne brændenælder. Traditionen skaber altid enestående øjeblikke – ikke kun for dem – men også i den særlige smag man finder i whiskyen. Brændenælderne bruges til at ryge maltbyggen over, og det gør ingen andre i verden.

Hos Fary Lochan finder du whisky, der starter samtaler rundt om bordet og tager dig tilbage til gåture i de danske skove. Du finder whisky, der varmer i den kolde vintertid, og du finder whisky, der med sine friske og syrlige noter er perfekt til dine aftener med vennerne på terrassen.

Skoven er omdrejningspunktet hos Fary Lochan – det hele startede her i Farres skov, hvor traditionen føres videre med skoven og dens brændenælder.

Se Fary Lochan’s profil på goforlocal