Lottes Gårdbutik

Lottes Gårdbutik er en hyggelig og indbydende gårdbutik beliggende i Langå. Her er et hav af lækre fødevarer, både fra…

Lottes Gårdbutik

Højvangsvej 2
8870 Langå
Få rutevejledning
+45 40524446
lottesgaardbutik@gmail.com
http://www.lottesgaardbutik.dk
https://www.facebook.com/Lottes-Gaardbutik-2083600271767176/

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag Lukket
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 14:00
Søndag Lukket

Varer i butikken

Æbler Kontakt os
Får & lam Kontakt os
Grisekød Kontakt os
Oksekød Kontakt os
Gulerødder På lager

Lottes Gårdbutik er en hyggelig og indbydende gårdbutik beliggende i Langå. Her er et hav af lækre fødevarer, både fra egen produktion og fra andre nøje udvalgte lokalproducenter. 

Lotte startede gårdbutikken op i april 2019 med en tanke på at kunne producere noget lækkert lammekød selv. Sidenhen har det udviklet sig og i dag har hun, udover sit lammekød, også produkter fra en lang række andre lokalproducenter. 

Lottes Gårdbutik producerer selv lammekød og svinekød og laver mange forskellige udskæringer. Derudover laves der også spegepølser og andet ud af kødet, så hele dyret bliver brugt. Lottes Gårdbutik producerer også selv en række grøntsager. Der kan dog ikke produceres nok til hele butikken, så derfor er der også grøntsager fra andre lokalproducenter. 

I gårdbutikken finder du også en lang række lækre specialiteter som olie fra Morsø olie, Samsø bær, is fra Kastbergs is og en hel masse andet. 

Dyrevelfærd i højsædet

Hos Lottes Gårdbutik vægtes dyrevelfærd højt. Derfor har dyrene masser af plads at boltre sig på, og de kan selv bestemme, om de vil være ude eller inde hele året rundt. De får økologisk foder, og det er generelt bare vigtigt for Lotte, at dyrene har haft et godt liv. Derudover er dyrene meget tamme, så man kan gå ind til dem, uden de bliver stressede. Lotte har desuden valgt en lokal slagter i nærheden, så dyrene kun skal transporteres en kort vej. På den måde undgår hun, at de bliver stressede, hvilket ellers godt kan påvirke smagen af kødet. 

Fordi dyrene er så tamme, kan besøgende, som sagt, få lov til at gå ind til dyrene. Særligt for børn er det en stor oplevelse at få lov til at fodre de små lam. Derudover er der en lille legeplads med forskellige legeredskaber af træ, som børnene kan hygge sig med. Der er med andre ord plads og aktiviteter for hele familien i Lottes Gårdbutik.