Maegaard Frugt

I den skønne natur cirka 12 minutters kørsel syd for Korsør, ligger Maegaard Frugt. Her gror 4000 æble- og pæretræer,…

Maegaard Frugt

Klarskovvej 69
4220 Korsør
Få rutevejledning
+45 30129596
knud@agroskat.dk

Åbningstider

Mandag Åben for selvbetjening
Tirsdag Åben for selvbetjening
Onsdag Åben for selvbetjening
Torsdag Åben for selvbetjening
Fredag Åben for selvbetjening
Lørdag Åben for selvbetjening
Søndag Åben for selvbetjening

Varer i butikken

Honning På lager
Æbler Uden for sæson
Pærer Uden for sæson
Saft & Most På lager

I den skønne natur cirka 12 minutters kørsel syd for Korsør, ligger Maegaard Frugt. Her gror 4000 æble- og pæretræer, som giver en smagfuld æblemost, du kan købe med hjem fra gårdbutikken. Du kan også tage familien med på tur og benytte muligheden for selvpluk af æbler blandt de mange forskellige æbletræer.

Æblerne modner på forskellige tidspunkter, så det kan være en god idé at planlægge turen i forvejen, hvis du gerne vil have en bestemt sort.

Discovery æbler er nogle af de æbler, der bliver modne som de første. Deres sæson starter allerede i midten af august, men varer heller ikke så længe. Discovery er et fast, sødt og sødligt duftende æble.

Fra midten af september bliver Gråsten æblerne klar til at blive plukket. Disse æbler er velsmagende og rigtig gode til at lave æblegrød, æbleflæsk og æblekage af.

Sidst i september bliver Elstar æblerne modne. De er faste og saftige og hører til blandt de bedste spiseæbler.

Er du mere til æbler med en sød og syrlig smag, skal du gå efter Rubinola æbler. De er både sprøde og saftige, og så kan du plukke dem fra starten af oktober.

En af de klassiske sorter, der især er rigtig gode til at lave æblekage med, er Ingrid Marie æbler. Dem kan du også plukke hos Maegaard Frugt fra starten af oktober. Lige i tide til at invitere familien til kage i efterårsferien.

Cox Orange æbler er også en af de sorter du kan plukke fra starten af oktober. I dem får du et lækkert spiseæble, der også egner sig godt til både bagværk og salater.

Clapps favorit er en pæresort, der giver store frugter med en sød smag og som er klar til at blive plukket i september. Pærerne er perfekte både til at spise og til bagværk.

Du har også mulighed for at købe både Jonagold og Pigeon æbler.

Træerne bliver bestøvet af bier, der er udlånt af Spranglebjerg Biavl ved Slagelse. Derfor har du også mulighed for at købe lækkert koldrørt honning med hjem, når du besøger gårdbutikken hos Maegaard Frugt.

Uanset om du foretrækker at købe æblemosten færdiglavet, eller du hellere vil plukke æblerne selv og lave det hjemme er Maegaard Frugt syd for Korsør et besøg værd.