Rurup.dk Kødbutik

Rurup.dk Kødbutik er en gårdbutik i Sønderjylland, som er lidt ud over det sædvanlige. Gårdbutikken byder på særligt…

Rurup.dk Kødbutik

Gammel Toftlundvej 8
6520 Toftlund
Få rutevejledning
+45 40171285
mail@rurup.dk

Åbningstider

Mandag 12:00 - 17:30
Tirsdag 12:00 - 17:30
Onsdag 12:00 - 17:30
Torsdag 12:00 - 17:30
Fredag 12:00 - 17:30
Lørdag Åben efter aftale
Søndag Åben efter aftale

Varer i butikken

Kartofler På lager
Løg På lager
Oksekød På lager
Grisekød På lager
Kylling På lager
Gås På lager
Får & lam På lager
Vin & spiritus På lager
And På lager
Kalkun På lager
Vildsvin På lager

Rurup.dk Kødbutik er en gårdbutik i Sønderjylland, som er lidt ud over det sædvanlige. Gårdbutikken byder på særligt udsøgte specialiteter og kvalitetsprodukter indenfor kød, grøntsager, vine, brugskunst og meget andet.

Butikken bestyres af Ove Baagø, der selv er opvokset på landet og altid har arbejdet med dyr. Han er uddannet indenfor butik og efter flere år indenfor forsikringsbranchen, sprang han ud i at bestyre sin egen butik. Ove sætter en ære i at finde kvalitetsprodukter til butikken samt yde en god service overfor sine kunder. Han hjælper gerne kunderne med den bedste tilberedning af kødet, så det altid bliver en succes. Derved sikrer han en loyal kundebase, der kommer igen og igen.

Det gode oksekød hos Rurup.dk Kødbutik kommer udelukkende fra kødkvæg, hvilket er din garanti for den gode smag. Kvæget slagtes på et privat slagteri for at undgå en lang og stressende transporttid. Efter slagtning hænger kødet til modning i op til 2½ uge, inden det bliver parteret i brugervenlige udskæringer og pakket til salg i butikken. Den lange modning er din garanti for, at kødet altid er mørt og lækkert.

Stort udvalg af forskelligt kød

Udover lækkert, mørt oksekød byder Rurup.dk Kødbutik også på kvalitetskød fra heste, lam, svin og spanske vildsvin. Derudover kan du købe forskellige typer fjerkræ som ænder, gæs, kalkuner, perlehøns, pouissiner, vagtler og suppehøns.

Hos Rurup.dk Kødbutik er det også muligt at købe lidt lækker vin med til kødet. De har et stort udvalg af både rød- og hvidvin samt champagne, mousserende vine, portvin, cognac og likør.

Udover det store udvalg af kød, sælger Rurup.dk Kødbutik også et udvalg af sæsonens grøntsager på bestilling. Derudover er det også muligt at købe forskelligt brugskunst samt krukker til haven.

Det er med andre ord muligt at finde langt det meste hos Rurup.dk Kødbutik med deres brede udvalg af kvalitetsvarer. Står du og mangler en jubilæumsgave eller lignende er det også værd at kigge forbi. Du finder helt sikkert lige det du mangler.