Smagfuld rodfrugtstzatiki med grøntsager fra Gårdbutikken Økoladen

En prisværdig rodfrugtstzatziki

Kunne du også godt tænke dig at lave den smagfulde rodfrugtstzatiki fra Goforlocalprisen 2019?

Det kræver er at du finder rivejernet frem og får ordnet en god portion af efterårets lækre rodfrugter - f.eks. gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder eller knoldselleri - og så er du faktisk så godt som halvvejs mod en lækker grøntsagsret som er velegnet som tilbehør til et godt stykke kød fra et lokalt dyr der har levet et godt liv, som fyld i et pitabrød eller en sandwich.
Psst, rodfrugtstzatikien egner sig også godt i madpakken dagen efter.

Rodfrugterne kommer fra 'Årets Gårdbutik 2019' - nemlig Gårdbutikken Økoladen som du finder ved Ringkøbing. De er blevet parret op med en god omgang krydderurter fra Daniel's gartneri ved Odder. Udover at dyrke diverse grøntsager på marken, bruger Daniel det meste af tiden i de velduftende drivhuse hvor du finder en masse spændende krydderurter.

0:00 normal
Smagfuld rodfrugtstzatiki med grøntsager fra Gårdbutikken Økoladen

Ingredienser

6 rodfrugter (f.eks. rødbeder, gulerødder og persillerødder)
2 håndfulde græskarkerner
2 dl græsk yoghurt
2 hvidløgsfed
1 håndfuld blandede krydderurter (f.eks. persille, timian, mynte eller basilikum)
salt og peber

Tilberedning

  • 1

    Start med at riste græskarkernerne på en tør og meget varm pande og lad dem køle ned.

  • 2

    Rodfrugterne skrælles og skylles grundigt og rives derefter på et rivejern.

  • 3

    Hak krydderurter og hvidløg fint og bland det hele sammen med græsk yoghurt.

  • 4

    Smag til med salt og peber, drys tzatikien med de ristede græskarkerner og så er salaten klar til servering.