Der er flere og flere danske forbrugere, der tænker bæredygtighed ind i deres hverdag. Vi sorterer vores affald hjemme i køkkenet og sender vores aflagte tøj afsted til en genbrugsbutik. Desværre er bæredygtigheden ikke rigtigt nået til vores valg af fødevarer. Vi køber stadig i stor stil emballeret frugt og grønt, der er importeret fra den anden side af kloden. Det er jo i virkeligheden fjollet, når der produceres og sælges så mange kvalitetsprodukter i de danske gårdbutikker. I bæredygtighedens navn bør vi alle sammen blive bedre til at spise lokalt producerede fødevarer, når de er i sæson. Det er der en lang række grunde til, som vi vil komme nærmere ind på her i artiklen.
Hvis du er interesseret i at spare penge uden at gå ned på kvaliteten, så er det en rigtig god idé at købe de råvarer, der er i sæson på et givent tidspunkt. Det giver jo i virkeligheden sig selv, at kål og rodfrugter er billigst om efteråret, når gårdbutikkerne bugner med dem. Ligesom danske agurker nærmest foræres væk, når de er i højsæson om sommeren.
I vores globaliserede verden kan man selvfølgelig stort set altid købe lige det man mangler i supermarkederne. Hvis det ikke er i sæson i Danmark, så importerer man det bare fra andre himmelstrøg. Der følger dog næsten altid en prisstigning med, når varer skal importeres, for det er jo ikke gratis at fragte ting på tværs af kloden. Derfor kan man som regel spare en del på husholdningsbudgettet, hvis man tænker sæsonvarer ind i sine indkøb.
Apropos import fra varmere himmelstrøg, så er der også en hel del at spare på klimakontoen ved at spise efter sæson. Faktisk er der noget der tyder på, at man kan reducere sit klimaaftryk med næsten 25 %, hvis man spiser lokalt producerede råvarer efter sæson. Det er altså værd at tage med i sine overvejelser, hvis man forsøger at leve mere bæredygtigt!
Én af grundene til at lokalt producerede fødevarer har et mindre klimaaftryk er naturligvis transporten. Det koster en del mindre CO2, når man bare skal fragte varerne fra lokalproducent til forbruger. Derudover skal importerede fødevarer også holdes på køl i længere perioder, hvilket også koster på klimakontoen. Og som om det ikke er nok, kræver det som regel også en del plastemballage at holde frugt og grønt friskt, indtil det når frem til forbrugerne. Når du handler hos landets mange gårdbutikker, sparer du altså både CO2 til fragt og emballage.
Der er noget der tyder på, at man kan reducere sit klimaaftryk med næsten 25 %, hvis man spiser lokalt producerede råvarer efter sæson.
Endnu en grund til at købe lokalt producerede sæsonvarer er at de som regel har et højere indhold af næringsstoffer. Grunden til dette er, at indholdet af næringsstoffer begynder at falde nærmest fra det øjeblik, man plukker de friske råvarer. Hvis varerne skal importeres fra sydlige himmelstrøg, kan de være på køl i en hel måned, før de når forbrugeren.
Udover at sæsonens frugt og grønt som regel bibeholder flere næringsstoffer, er det også værd at nævne en anden sundhedsfaktor. Der er nemlig generelt færre sprøjtemiddelrester i danske frugter og grøntsager end i dem, der importeres fra udlandet. Mange af goforlocals gårdbutikker er tilmed økologiske, så når du handler hos én af dem, er du helt sikker på, at du ikke får sprøjtemidler med i maden.
Det er ikke kun næringsstofferne, der langsomt forsvinder, når frugt og grønt opbevares på køl i længere tid. Har vi ikke alle sammen prøvet at blive fristet af de flotte spanske jordbær nede i supermarkedets kølemontre? De er store og røde og minder os om sol og sommer, når vejret bare byder på sne og slud. Det er dog som regel en skuffende oplevelse at sætte tænderne i dem, for ofte smager de bare af vand.
Kigger man derimod forbi sin lokale gårdbutik, er man altid sikker på at få friske lokalt producerede råvarer med hjem. Her sælges der kun sæsonaktuelle varer, der ofte er plukket af lokalproducenten tidligere samme dag. Det bliver ikke friskere end det, medmindre man lægger vejen forbi én af de mange lokalproducenter, der tilbyder selvpluk. På den måde er der pludselig ikke mere end en armslængde mellem dig og de friske råvarer.
Hver gang du besøger en af de mange gårdbutikker rundt omkring i landet, vil du opleve at sortimentet ændrer sig i takt med årets gang.
I de gode gamle dage kunne man ikke spise jordbær eller asparges året rundt. Dengang måtte man pænt vente til de kom i sæson og så kunne man mæske sig så længe sæsonen varede. I dag kan det meste importeres, men de fleste ser nok alligevel frem til de første danske jordbær og nyopgravede kartofler. Hvis du spiser efter sæson, kan du opleve forventningens glæde omkring næsten alt hvad du spiser. Hver gang du besøger en af de mange gårdbutikker rundt omkring i landet, vil du opleve at sortimentet ændrer sig i takt med årets gang.
Hver sæson har sin helt egen charme og nogle bestemte retter, der passer til sæsonens vejr. Når efteråret melder sin ankomst, kan man plukke saftige æbler og servere en dejlig æbletærte til eftermiddagskaffen. Om vinteren er det skønt med en lækker rodfrugtsuppe eller en nærende simreret til at varme sig på. Om foråret kan man nyde de første nye kartofler til aftensmaden og slukke tørsten med et dejligt glas hjemmelavet rabarbersaft. Og om sommeren kan man grille majskolber og nyde de mange søde bær.
Agurk, asparges, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, persillerod, porrer, purløg, radiser, ramsløg, rosenkål, rødbeder, salat, selleri, spinat, tang, tomater, østershatte.
Agurk, asparges, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, brombær, bønner, gulerødder, hindbær, jordbær, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, rabarber, radiser, salat, spidskål, spinat, squash, tomater, ærter.
Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, brombær, græskar, grønkål, gulerødder, havtorn, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinakker, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, tomater, valnødder, vindruer, æbler.
Glaskål, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, knoldselleri, løg, pastinakker, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.