goforlocal-gavekort

Vinderen af juli måneds lodtrækning er fundet

Nyheder

Sommerferien er slut og goforlocal-teamet er atter tilbage på pinden. Årets goforlocal-pris har dog ikke holdt sommerferie, og det strømmer fortsat ind med stemmer til de mange skønne gårdbutikker og lokalproducenter rundt omkring i landet.

Alle der stemmer deltager som bekendt i vores månedlige lodtrækning om lækre præmier. Denne måneds heldige kartoffel har vundet et gavekort på 250 kroner til en valgfri gårdbutik, og hun har valgt at bruge pengene hos fynske Sybergkvæg.

I gårdbutikken hos Sybergkvæg finder man altid lækkert og mørt kød fra deres Skotske Højlandskvæg. Kvæget går på de nærliggende grønne enge hele året og det kan virkelig smages! Kødet er i centrum hos Sybergkvæg, og man finder altid en lang række forskellige udskæringer på både frost og køl. Når man handler her, får man desuden altid en opskrift med, så man kan tilberede kødet på bedst mulig vis derhjemme. Derudover kan man også købe forskellige kødspecialiteter som spegepølser, pålæg og grillpølser samt sovser, marinader og andet tilbehør til kødet.

Vil du vide mere om Sybergkvæg, kan du hoppe ind på deres goforlocal-profil. Her kan du blandt andet se gårdbutikkens åbningstider og hvad de har i sortiment i øjeblikket.

De flotte Skotske Højlandskvæg hos Sybergkvæg

Stort tillykke til denne måneds heldige vinder! Vi trækker en ny vinder igen ved månedens udgang. Hvis du også vil være med i lodtrækningen om et gavekort til en valgfri gårdbutik eller andre lækre præmier, skal du bare sende en SMS til 1245 med teksten ”GO (mellemrum) navnet på gårdbutikken”. Det koster kun almindelig SMS-takst.

Find din favorit her.