At bringe tanken om ’gæsten i centrum’ ind i en corporate-verden skabte fundamentet for hele mit kommende arbejdslivJesper Zeihlund

Dengang det hele startede

Jesper Zeihlund startede sin karriere i restaurationsbranchen som kok og senere tjener. Det var her de første frø blev plantet, som senere skulle vise sig at skubbe hans karriere i en lidt anden retning. Det var nemlig hele tanken om ’gæsten i centrum’, der gav ham ideen til at ville arbejde med oplevelsesøkonomi. Sidenhen har Jesper Zeihlund stiftet flere virksomheder, og i dag arbejder han på at formidle de lokale fødevareproducenters tiltag og budskaber.

Et fyrtårn for lokale varer

Når man ikke længere skelner imellem arbejdstid og fritid, så ved man, at man laver noget, man brænder for. Det er sådan Jesper Zeihlund arbejder, når han slet ikke kan lade være. Selv efter lukketid. Dette engagement gør ham til et fyrtårn inden for lokale fødevarer. Han er en som de lokale producenter bliver ved med at henvende sig til gang på gang.
Han har endda bedrevet at udgive en bog om emnet “DET KULINARISKE SPOR – Bønder, kokke og købmænd”, som også kan hentes kvit og frit som lydbog hvis, man nu bruger det meste af sin tid i marken og ikke har tid til hyggelæsning i aftentimerne.

Goforlocal prisen

Årets ildsjæl var en af de tre priser, der blev uddelt til årets Goforlocal pris. Prisen skulle gives til en sand ildsjæl inden for lokale fødevarer. En som brænder for at hjælpe de små lokale producenter med at blive set og hørt. Jesper Zeihlund vandt prisen som årets ildsjæl for alt det hårde arbejde han ligger i de lokale fødevareproducenter. Han brænder for at fortælle deres budskaber, og sørger for at de bliver fortalt i øjenhøjde.
”Han er en, som producenterne gang på gang henvender sig til for at få hjælp til at formidle deres budskaber, og til at udvikle deres forretning.”  – fortæller Gyda Bay ved Goforlocal prisen 2019, da hun skulle præsentere vinderen.

Jesper Zeihlund lægger selv vægt på i sin tale ved Goforlocal prisen 2019, at det er vigtigt at dele sin viden med andre. På den måde kan der findes et fælles fodslag, som vil gavne alle. Men dette fodslag vil kun virke ved at stå sammen, dele viden og inspiration. ”Når man har en viden, så har man også en forpligtelse til at formidle denne viden videre til andre, der kan have brug for den” – Siger Jesper Zeihlund.

Skriv en kommentar