Ausumgaard

På et højdedrag mellem Struer og Holstebro ligger den smukke, gamle herregård Ausumgaard. I herregårdens lille gårdbutik…

Ausumgaard

Holstebrovej 101
7560 Hjerm
Få rutevejledning
+45 97464411/29252764
post@ausumgaard.dk

Åbningstider

Mandag 10:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 18:00
Onsdag 10:00 - 18:00
Torsdag 10:00 - 18:00
Fredag 10:00 - 18:00
Lørdag 10:00 - 18:00
Søndag 10:00 - 18:00

Varer i butikken

Honning Honning
(På lager)
Oksekød Oksekød
(På lager)
Grisekød Grisekød
(På lager)
Marmelade Marmelade
(På lager)
Mel Mel
(På lager)

På et højdedrag mellem Struer og Holstebro ligger den smukke, gamle herregård Ausumgaard. I herregårdens lille gårdbutik finder du primært produkter af egen avl. Det drejer sig om forskellige udskæringer af svinekød fra Ausumgaardgrisene samt stenformalet mel af korn fra deres egne marker. Derudover forhandler de også oksekød fra Vesterhavsoksen, som er af racen Aberdeen Angus. I gårdbutikken kan du også finde et lille udvalg af lokale kolonialvarer fra Midt- og Vestjylland som honning og marmelade.

Ausumgaard har eksisteret siden 1778 og har derfor en utroligt lang historie med mange forskellige ejere. I dag bestyres gården af Kristian og Maria Lundgaard, som er femte generation af Lundgaard-slægten på Ausumgaard. De flyttede ind i herregårdens hovedbygning i 2008 og siden da er der kommet tre børn til, som forhåbentlig vil drive herregården videre som sjette generation i fremtiden.

Bæredygtige tiltag

Kristian og Maria har stort fokus på at drive et moderne landbrug med bæredygtighed i højsædet. Dette kommer bl.a. til udtryk igennem deres produktion af bæredygtig energi. I baghaven troner fire Vestas vindmøller over herregårdens marker, der omdanner den friske vestenvind til bæredygtig energi. Derudover producerer de også biogas af restprodukter fra deres landbrug og fødevareproduktion.

Bæredygtigheden stopper dog ikke her, for Kristian og Maria driver også en melormeproduktion i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut. Melorm er en utroligt sund spise med et højt indhold af protein. De har desuden en perfekt sammensætning af aminosyrer og et optimalt forhold mellem Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Produktionen af melorm er også meget bæredygtig, da der ikke skal bruges særligt meget vand eller foder.

Et andet stort fokus på Ausumgaard er dyrevelfærd, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem deres Ausumgaardgrise. De er nogle rigtige velfærdsgrise, der har masser af plads at boltre sig på med en masse halm og rodemateriale, hvorved de kan få tilfredsstillet deres naturlige behov. Ausumgaardgrisene er desuden certificeret af Dyrenes Beskyttelse.

Hvis du kommer forbi Ausumgaard er du velkommen til at besøge grisene, uanset om de går udenfor i den lille frugtlund eller inde i den varme stald.