I Haslev på Sydsjælland ligger den hyggelige landsby Babberup, hvor du finder Babberup Gammelgaard.... Læs mere
Mandag | 10:00 - 18:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 18:00 |
Onsdag | 10:00 - 18:00 |
Torsdag | 10:00 - 18:00 |
Fredag | 10:00 - 18:00 |
Lørdag | 10:00 - 18:00 |
Søndag | 10:00 - 18:00 |
Ring hellere end gerne hvis du ønsker at handle uden for åbningstiden. Tlf 30 26 45 85
I Haslev på Sydsjælland ligger den hyggelige landsby Babberup, hvor du finder Babberup Gammelgaard. Gården bliver drevet af Lotte og Hans-Christian, som tilbage i 2018 købte deres første tre dyr; en tyr og to drægtige køer af racen Galloway – Georg, Lotte og Anna. I maverne lå Kjeld og Povl.
Fra hobbyprojekt til virksomhed
Det var oprindeligt et ønske om at kunne spise kød af ordentlig kvalitet, som var drivkraften for Lotte og Hans-Christian og for det driftige par var der ikke langt fra tanke til handling. Dermed var grundstenen til gårdbutikken lagt, og i dag har Babberup Gammelgaard et dyrehold på 100 gallowaykvæg, en velassorteret gårdbutik og flere medarbejdere ansat.
Overskudsmad og et godt dyreliv
Valget faldt på at opdrætte gallowaykvæg, da den nøjsomme og omgængelige race egnede sig godt til omgivelserne på Babberup Gammelgaard. Dyrene afgræsser skånsomt naturarealer og går ude året rundt. Så længe de har steder at finde læ, klarer de al slags vind og vejr, grundet deres hårdføre natur. Den hårdføre natur gør også, at køerne som oftest selv klarer at kælve og dyrene styrer også selv familieplanlægningen, da tyren går sammen med køerne.
Udover at være en selvhjulpen race, er dyrene på Babberup Gammelgaard også en lille del af et stort bæredygtighedsaspekt, da de spiser overskudsmad i form af frugt, grønt og brød fra lokale dagligvarebutikker. Overskudsvarene afhentes dagligt i lokalområdet dagligt og dyrene får et godt supplement til den daglige afgræsning.
Lige så vigtigt det er, at dyrenes velfærd er i top mens de lever, er det også vigtigt for Lotte og Hans-Christian at dyrene de slagtet på en så værdig og human måde som muligt. Derfor bliver de aflivet på marken, inden de kommer hen til det lokale slagtehus. Det mindsker dyrenes stress og sikrer en god kvalitet i kødet.
Lottes geniale marmelader og et bredt sortiment af udskæringer
Du kender nok de klassiske udskæringer som eksempelvis mørbrad, højreb og culotte, men hos Babberup Gammelgaard finder du også bredt udvalg af knap så kendte udskæringer – kender du fx den udskæring der kaldes Edderkoppen? Ball-tip? Eller Tomahawk?
Udover udskæringerne, er det muligt at købe dele af ungkvæg, fersk hakket oksekød og produkter som leverpostej og pølser. Til pølser af god kvalitet, hører sig selvfølgelig dyppelse af god kvalitet – som i sagens natur også findes i gårdbutikken. Periodevis vil du også kunne finde udskæringer af både lam og vildt i butikken.
Når det gælder Lottes lækre, hjemmelavede marmelader har kreativiteten ingen ende – de hedder bl.a. ’Blåbær i forhold med æble’, ’Ananas i tango med mango’ og ’Banan krammer jordbær’. Lotte laver også en sprød og smagfuld granola, som vil klæde enhver morgenmad.