Bies Bryghus

I centrum af Hobro ligger det historiske Bies Bryghus med den hyggelige Bies Restaurant, som er et kulturelt... Læs mere

Bies Bryghus

Adelgade 26
9500 Hobro
Få rutevejledning
+45 98525298
info@biesrestaurant.dk
http://biesbryghus.dk/
https://www.facebook.com/biesbryghus/

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 11:30 - 21:00
Onsdag 11:30 - 21:00
Torsdag 11:30 - 21:00
Fredag 11:30 - 22:00
Lørdag 11:30 - 22:00
Søndag 10:00 - 14:00

Varer i butikken

Saft & Most Saft & Most
(Kontakt os)
Øl Øl
(Kontakt os)

I centrum af Hobro ligger det historiske Bies Bryghus med den hyggelige Bies Restaurant, som er et kulturelt samlingssted for byens borgere og turister. Bies bryggergård sælger oplevelser med respekt for det gamle håndværk og den unikke arkitektur, der er på stedet. Her kan du slå dig ned og nyde et godt glas øl, spise en udsøgt middag, eller blot nyde en lækker snack.

Helt tilbage i 1841 startede brødrene Bie produktionen af mineralvand, og senere blev det også til øl. I omkring 140 år var Bies Bryggeri kendt over hele landet for deres populære ølmærker som Fyrkat og Hobbie. Der er sket meget siden dengang, og i dag står 1700 borgere fra Hobro bag mikrobryggeriet Bies Bryghus, der drives som et anpartsselskab. Bies Bryghus kan desuden bryste sig af at være Danmarks ældste stadig fungerende bryggeri.

Den søde duft af malt spredes nu i bryggeriets gamle hestestald, hvor anlægget producerer en bred vifte af lokal kvalitetsøl på både flaske og fad. Man finder selvfølgelig de gamle mærker som Hobbie og Fyrkat, der nu også suppleres af Svendsen, forårs- og julebryg m.fl. Sortimentet består i dag af hele 10 øl, der alle har rødder tilbage til det gamle Bies Bryggeri og fortæller en historie om bryggeriet. Alle øllene fra Bies Bryghus er håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret. Bies brygmester sørger for at produkterne laves af de fineste råvarer, for at sikre den høje kvalitet. Kun det bedste øl er godt nok til Bies Bryghus.

Saft og most

Udover øl er sortimentet udvidet til også at indeholde saft og most. Saften findes i varianterne hyldeblomst, rabarber, solbær, æble/ingefær og appelsin samt æblemost. Det er traditioner og det håndværksmæssige, der har lagt grundstenen for saft og most linjen ved Bies Bryghus. Råvarerne der bruges til saft og most er alle økologiske og så vidt muligt danske. Råvarerne er valgt ud fra, at man som forbruger skal opleve den gode smag af solmodne frugter og bær.