Velkommen til Byens Gårdbutik.
Vi samler varer fra lokale producenter på Sydfyn og sælger alt fra grøntsager, kød, fisk,... Læs mere
Mandag | 10:00 - 17:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 17:00 |
Onsdag | 10:00 - 17:00 |
Torsdag | 10:00 - 17:00 |
Fredag | 10:00 - 17:00 |
Lørdag | 10:00 - 14:00 |
Søndag | Lukket |
Velkommen til Byens Gårdbutik.
Vi samler varer fra lokale producenter på Sydfyn og sælger alt fra grøntsager, kød, fisk, skalddyr og mejeriprodukter til chokolade, øl og vin. Vores mission er at gøre vejen til lokal mad og drikke kortere for byboerne, og øge forbrugernes bevidsthed om lokale fødevarer og kendskabet til de mindre producenter fra lokalområdet.
Byens Gårdbutik er også en café, som byder på lette anretninger og kaffe. Alt på menukortet er produceret af de lokale råvarer, som sælges i butikken. Vi byder fx på Sydfynsk toast, Sydfynsk tapas, kaffe og kage. Alle drikkevarer er selvfølgelig også lokale. Kaffen er ristet lige om hjørnet, vinen er fra en af vores to sydfynske vinproducenter og indenfor øl og sodavand har vi en lang række af små bryggerier, der brygger i topklasse. Hvis vejret arter sig, kan du nyde din frokost eller eftermiddagskaffe i den hyggelige grønne have bag gårdbutikken. Her kan du nyde synet af Nordens måske største tempeltræ. Caféen kan også tilbyde lækker mad ud af huset, som selvfølgelig også er lavet på lokale råvarer og tilpasset sæsonen.
Vi henter alle varer direkte hos producenterne, så de forhandles uden unødvendige bindeled og er transporteret uden omveje. Vi støtter mindre producenter og sælger kun varer, der er i overensstemmelse med det lokale fokus. Nemlig at der, så langt af vejen som det er muligt, er anvendt lokalt producerede råvarer.
Byens Gårdbutik er ejet af AOF Center Fyn og sat i verden for at skabe arbejdspladser for mennesker på kanten af det regulære arbejdsmarked. Butikken og caféen drives socialøkonomisk, hvilket betyder, at vi investerer til gavn for formålet – at skabe flere arbejdspladser - og vi prioriterer at have en opkvalificerende funktion. Byens Gårdbutik er en rummelig arbejdsplads, der indtil videre har skabt 6 arbejdspladser på særlige vilkår. Så kom forbi Byens Gårdbutik om end du skal handle i gårdbutikken, nyde en lækker frokost i godt selskab, eller blot drikke en rolig kop kaffe i haven.
Byens Gårdbutik var nomineret til goforlocal-prisen 2019 i kategorien - Danmark's Bedste Gårdbutik.