Fjerland Gårdbutik

I de grønne bakker nordøst for Viborg finder du Fjerland Gårdbutik. Det er en helt ny gårdbutik i hjertet af... Læs mere

Fjerland

Fjerland Gårdbutik - Fjerland

Bjerringholmvej 10
8800 Viborg
Få rutevejledning
+45 41592587
cganshornc@gmail.com

Åbningstider

Mandag Åben efter aftale
Tirsdag Åben efter aftale
Onsdag Åben efter aftale
Torsdag 14:00 -
Fredag 14:00 -
Lørdag Åben efter aftale
Søndag 11:00 - 16:00

Varer i butikken

Kylling Kylling
(På lager)

I de grønne bakker nordøst for Viborg finder du Fjerland Gårdbutik. Det er en helt ny gårdbutik i hjertet af Midtjylland, hvor du kan købe friske æg og lækkert fjerkræ.

Conny Ganshorn, der har gårdbutikken, har haft kyllinger i mange år. For hende er det vigtigt at vide, at kyllingerne har haft det godt gennem deres opvækst. Derudover er det vigtigt for Conny, at ænder og kyllinger er klargjort på en måde, så det er let at tage dem op af fryseren og tilberede dem, uden at du behøver forberede en masse, inden de ryger i ovnen.

Hos Fjerland bor der i øjeblikket 40 kyllinger og 90 ænder, og det er kun starten. Conny håber på at kunne udvide med både duer, vagtler og gæs. Men selv når der kommer flere, har de mange fugle masser af plads at boltre sig på. De kan gå ude i det skønne solskins vejr og skrabe i jorden, eller tage dejlige støvbade eller en svømmetur i vandet. Når vejret er dårligt, eller de har brug for skygge, kan de søge læ og ly indendørs.

Fjerland har eget slagteri, så dyrenes velfærd er sikret hele vejen igennem, og du kan købe kød fra dyr, der ikke er blevet stresset af en lang køretur til slagteriet. De bliver både plukket, og indmaden taget ud, inden de bliver skyllet og lagt på køl. På den måde har Fjerland gjort alt det besværlige for dig, og du skal bare finde ud af, hvilken ret du skal bruge det lækre kød til.

Saftige kyllingelår med en lækker salat. Stegt and med nudler. Vintersuppe kogt på suppehøne. And l’orange. Lørdagskylling med hasselbackkartofler og krydderurte cremefraiche. Andebryst med ris og cremet champignonsovs. Helstegt kylling på grillen med frisk kartoffelsalat af nye kartofler. And med hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål og sovs.

Der findes et hav af lækre retter, du kan lave med både kylling, and og andet fjerkræ. Og når du køber din and og din kylling i Fjerland Gårdbutik, er du ikke blot sikker på, at dyrene har haft det godt hele vejen, du får også et produkt, der kræver mindst mulig forberedelse, så det er lige til at bruge i madlavningen.

Hos Fjerland Gårdbutik kan du lige nu købe kyllinger, ænder og frisklagte æg. Og når gårdbutikken vokser sig større vil du også kunne købe vagtler, gæs, duer og vagtelæg.

Uanset hvilken anledning det drejer sig om, finder du det lækreste fjerkræ hos Fjerland Gårdbutik.