Gothenborg økologisk fjerkræ

I det smukke Midtjylland, lidt syd for Silkeborg, ligger Gothenborg. Her er udgangspunktet altid vores økologiske... Læs mere

Gothenborg økologisk fjerkræ

Gothenborgvej 3
8653 Them
Få rutevejledning
+45 20 43 80 14
lone@gothenborg.dk
https://gothenborg.dk
https://gothenborg.dk/shop/
https://gothenborg.dk/gothenborg-brunch-oekologisk/
https://gothenborg.dk/rammen-om-dit-naeste-selskab/
https://www.facebook.com/Gothenborg.Okologi/

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag Lukket
Onsdag 11:00 - 17:00
Torsdag 11:00 - 17:00
Fredag 11:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 13:00
Søndag Lukket

Varer i butikken

Kylling Kylling
(På lager)
And And
(På lager)
Kalkun Kalkun
(På lager)
Gås Gås
(På lager)
Specialiteter Specialiteter
(På lager)
Ost Ost
(På lager)
Mel Mel
(På lager)
Krydderier Krydderier
(På lager)
Aktiviteter Aktiviteter
(På lager)

I det smukke Midtjylland, lidt syd for Silkeborg, ligger Gothenborg. Her er udgangspunktet altid vores økologiske fjerkræ der danner grundlag for Gårdbutik, Landkøkken og selskabslokaler. I de gamle stalde ligger den hyggelige butik, hvor du kan forsyne dig med gårdens eget økologiske fjerkræ, and, skovkylling, kalkun og gås. Gothenborg økologiske landkøkken laver en lang række specialiteter, skønne smagsoplevelser der året rundt kan købes med hjem fra frost eller på glas. Om det er glutenfrit tarteletfyld eller chilisovs til at sætte smag på det gode måltid, er naturligvis op til dig. 

Vi har friskkværnet mel fra Aurion og friske grøntsager fra udvalgte økologiske leverandører. Alt i løsvægt så du får lige præcis den mængde du ønsker med hjem. Vi har også mange gode kvalitets gaveideer, lammeskind, stegepander, trævarer og keramik. Måske skal du også have en buket fra vores dygtige blomsterbinder til stuebordet.  

Lone og Lars Hedegaard er stifterne bag Gothenborg og i deres søgen efter det ultimative økologiske fjerkræ udforsker de hele tiden nye sider af den økologiske produktion. Det hele startede med juleænder og kyllinger på friland. I dag omfatter produktionen også gæs, bronzekalkuner og de eftertragtede sortbrune skovkyllinger.

Det økologiske landkøkken tilbereder de velsmagende fugle i forbindelse med, brunch, fester, kurser og gårdens arrangementer hen over året. Sæt dig til bords, læn dig tilbage og nyd smagen af økologisk umage når det er allerbedst. 

I sommerhalvåret hvor græsset er i vækst, kan du opleve de mange smukke fugle gå på marken og skovbrynet rundt lige omkring gården. Du er altid velkommen til at kigge dig omkring og vi glæder os til at byde dig velkommen! 

Vel mødt.