Lidt udenfor Haderslev i Sønderjylland ligger Aarøsund Biavl. Her kan du altid købe lækker, dansk honning direkte fra... Læs mere
Mandag | Åben for selvbetjening |
---|---|
Tirsdag | Åben for selvbetjening |
Onsdag | Åben for selvbetjening |
Torsdag | Åben for selvbetjening |
Fredag | Åben for selvbetjening |
Lørdag | Åben for selvbetjening |
Søndag | Åben for selvbetjening |
Salgsboden forefindes på gårdspladsen. Der er mulighed for betaling med MobilePay eller kontanter.
Lidt udenfor Haderslev i Sønderjylland ligger Aarøsund Biavl. Her kan du altid købe lækker, dansk honning direkte fra deres egne bigårde. Honningen i salgsboden består af forårs-, sommer- og sensommerhonning fra mere end 50 forskellige bistader. Honningen sælges både slynget, presset og som tavlehonning. Derudover sælges bi-pollen. Der er åbent for høflig selvbetjening i salgsboden 24/7.
Manden bag Aarøsund Biavl, hedder Carsten Dyhre Hansen, og han brænder simpelthen for sine bier. Han lægger desuden stor vægt på, at hans biavl skal være både miljøvenlig og bæredygtig. Af den grund bruger han ikke pesticider hos Aarøsund Biavl, og han anvender kun naturlige midler i sygdomsbekæmpelse blandt bierne.
Bierne danner ikke alene grundlaget for, at Carsten kan sælge lækker, dansk kvalitetshonning til forbrugerne. De flittige små bier gør også en kæmpe forskel for den lokale biodiversitet. De styrker biodiversiteten i området ved at bestøve landmandens afgrøder, naturens vilde flora samt blomster og afgrøder rundt omkring i haverne. Deres arbejde har kort sagt stor betydning for både mennesker og naturens vilde insekter og dyr.
Det store arbejde, som de små bier gør for at styrke biodiversiteten, er grunden til, at det er vigtigt at støtte de danske biavlere. Når du køber honning fra en lokal biavler som Carsten hos Aarøsund Biavl, er du med til at styrke biodiversiteten i dit nærområde. Når du derimod køber honning i et supermarked, får du ofte udenlandsk honning med hjem. Og det smager desuden slet ikke lige så godt som ægte dansk honning.
Hos Aarøsund Biavl holdes honningen fra de forskellige bigårde adskilt fra hinanden, hvilket giver honning med mange forskellige smagsnuancer. Du vil derfor opleve smagsvariationer fra glas til glas, da biernes trækkilder er forskellige fra bigård til bigård. Forbrugerne får på denne måde større frihed til at vælge honningprodukter, der opfylder lige præcis deres ønsker og behov.
Med honning fra Aarøsund Biavl støtter du altså den lokale, sønderjyske biodiversitet, samtidigt med at du kan sætte tænderne i den lækreste kvalitetshonning. Det er da en win-win situation.