Lynghøjgaard

I det naturskønne område lidt nord for Hobro finder du Lynghøjgaard. Her opdrætter de økologisk limousinekvæg, som man... Læs mere

Lynghøjjgaard

Lynghøjgaard - Lynghøjjgaard

Mejlbyvej 76
9610 Nørager
Få rutevejledning
30856401
kim@lynghojgaard.dk
https://www.facebook.com/LynghojgaardLandbrug/

Åbningstider

Mandag Åben efter aftale
Tirsdag Åben efter aftale
Onsdag Åben efter aftale
Torsdag Åben efter aftale
Fredag Åben efter aftale
Lørdag Åben efter aftale
Søndag Åben efter aftale

Vi har ikke kød til salg ud over slagtedagene, som annonceres via nyhedsbrev, her på siden og på facebook.

Varer i butikken

Oksekød Oksekød
(Kontakt os)

I det naturskønne område lidt nord for Hobro finder du Lynghøjgaard. Her opdrætter de økologisk limousinekvæg, som man kan købe ved direkte henvendelse.

Lynghøjgaard bestyres af Lisette og Kim Bilskov. Her er der stor fokus på dyrevelfærd og produktionen af okse- og kalvekød er derfor 100 % økologisk. Om sommeren går dyrene ude på gårdens egne græsmarker, hvor de primært lever af frisk, grønt græs. Om vinteren har dyrene mulighed for at gå ind i dybstrøelsesbokse. Her fodres de med vinterfoder, der er slået på gårdens egne marker i løbet af sommeren. Alt foderet er altså økologisk og produceret hyper lokalt på Lynghøjgaards egne marker.

Lisette og Kim har 5-6 moderdyr gående på gården. De fleste er racerene Limousinekvæg, men de har også enkelte blandinger mellem Hereford og Limousine. På Lynghøjgaard stræber de efter at fremavle rolige og naturlige dyr med lav fedtprocent og en harmonisk muskelbygning. Kalvene slagtes typisk, når de er halvandet til to år. Lisette og Kim benytter sig af det lokale slagteri Snæbum Slagterforretning i Hobro, så der er kort transport fra gården. Det er vigtigt for dem, at det kød de producerer på gården også forarbejdes efter deres egne høje standarder.

Almindelig udskæring eller luksusudskæring

Kødet fra Lynghøjgaards slagtekvæg kan købes i ottendedele eller fjerdedele efter ønske. Slagteren sørger for at dele kødet lige op, så der er en lige fordeling af de forskellige udskæringer i hver ottendedel. En almindelig udskæring indeholder bl.a. suppeben, inderlår, oksefilet, cuvette, tværreb, mørbrad, osso buco, bov og hakket kød. Ved en luksusudskæring sorterer slagteren suppeben, tværreb, osso buco og bov fra. Prisen på en almindelig udskæring er 80 kr/kg, mens en luksusudskæring koster 110 kr/kg.

Sætter du pris på at vide, at det oksekød du spiser, kommer fra glade dyr? Så kontakt Lisette og Kim fra Lynghøjgaard og bestil en pakke med lækkert, økologisk kød.