Lidt udenfor Bjerringbro i Midtjylland ligger der en ostebutik, der er lidt udover det sædvanlige. Det er Mammen Ost &... Læs mere
Mandag | Lukket |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 17:00 |
Onsdag | 10:00 - 17:00 |
Torsdag | 10:00 - 17:00 |
Fredag | 10:00 - 17:00 |
Lørdag | 09:00 - 13:00 |
Søndag | Lukket |
Vær opmærksom på, at der er ændrede åbningstider omkring helligdage. Hold dig opdateret på vores hjemmeside eller facebookside. Siden her er ikke opdateret med ændrede åbningstider
Lidt udenfor Bjerringbro i Midtjylland ligger der en ostebutik, der er lidt udover det sædvanlige. Det er Mammen Ost & Deli, som har hjemme i det gamle Taul Mejeri. I ostebutikken finder du naturligvis altid et stort udvalg af de lækreste oste fra Mammen Ost. Derudover kan du bl.a. også købe et stort udvalg af diverse lokalt producerede delikatesser og specialiteter. Det drejer sig bl.a. om honning fra egne bistader, grønt fra lokale leverandører, Tange Sø Øl, Viskum Snaps, Horn Cider, pizza fra Oles Gård og kirsebærvin og -likør fra Cold Hand Winery. Ostebutikken byder desuden også på lækkerier som tapasanretninger og lækre, frisksmurte sandwicher.
Mammen Ost & Deli slog dørene op i det gamle Taul Mejeri i 2018. Tidligere havde ostebutikken ligget ved mejeriet i Mammen, men flyttede i nye og større lokaler i Taul i forbindelse med ombygning på Mammen Mejeri. Butikken bestyres af Dorte, der hele tiden sørger for, at butikken har et spændende sortiment, der er værd at køre efter. Ostebutikken byder som sagt både på Mammen Mejeriernes egne oste samt mange andre spændende specialiteter fra både nær og fjern.
I dag byder ostebutikken på lækre, frisksmurte sandwicher samt skønne tapasanretninger, som man kan tage med hjem og nyde. Der er dog også planer om på sigt at udvide ostebutikken med en lille café, hvor man kan nyde et lækkert måltid mad.
Selvom Mammen Ost & Deli sælger meget andet end ost, kommer man dog ikke udenom, at det er osten, der spiller hovedrollen her. Butikkens mange lækre oste kommer primært fra Mammen Mejerierne, der producerer et bredt udvalg af gode, danske oste. Ostene laves kun af mælk fra lokale gårde i Midtjylland, hvilket giver en lækker og bæredygtig ost.
Mammen Mejerierne har produceret ost siden 1911 og har gennem flere generationer været ejet og ledet af familien Staunsbæk. De brænder for osteproduktion og lægger en stor stolthed i det traditionelle mejerihåndværk. De arbejder samtidigt hele tiden på at se på produktionen fra nye vinkler, og de sikrer gode produkter ved at kombinere de gamle håndværkstraditioner med de nyeste og mest innovative produktionsmetoder.
Hvis du sætter pris på rigtig god ost og andre lækkerier, bør du bestemt ikke snyde dig selv for et besøg hos Mammen Ost & Deli.