Solskin

Ved Christiansfeld i Sønderjylland ligger det økologiske og biodynamiske landbrug Solskin. I gårdens salgsbod finder du... Læs mere

Solskin

Ødisvej 45
6070 Christiansfeld
Få rutevejledning
42538083
solskin@solskin.biz
https://solskin.biz/
https://www.facebook.com/madfrasolskin

Åbningstider

Mandag 07:00 - 19:00
Tirsdag 07:00 - 19:00
Onsdag 07:00 - 19:00
Torsdag 07:00 - 19:00
Fredag 07:00 - 19:00
Lørdag 07:00 - 19:00
Søndag 07:00 - 19:00

Husk også, at vi hver lørdag er på Torvelørdag i Kolding fra 9-14.

Varer i butikken

Løg Løg
(På lager)
Kartofler Kartofler
(På lager)
Rødbeder Rødbeder
(På lager)
Grønkål Grønkål
(På lager)
Grisekød Grisekød
(På lager)
Får & lam Får & lam
(På lager)
Porrer Porrer
(På lager)
Hvidløg Hvidløg
(På lager)

Ved Christiansfeld i Sønderjylland ligger det økologiske og biodynamiske landbrug Solskin. I gårdens salgsbod finder du altid basisgrøntsager som kartofler, løg og kål samt mere sæsonaktuelt grønt som græskar, salat, agurk, spinat og bønner. Om sommeren kan du desuden købe lækre, søde kirsebær direkte fra gårdens mange kirsebærtræer. Derudover er der mulighed for at købe kød fra gårdens grise, lam og Jerseykvæg.

Parret bag Solskin hedder Lene og Lolke. De købte gården i 2012 og har siden dyrket økologiske og biodynamiske kvalitetsprodukter. Det er Lolke, der står for den primære drift af gården. Han kommer oprindeligt fra Holland, hvor han er uddannet økologisk/biodynamisk landmand. Udover arbejdet på gården, arbejder Lene som underviser på handelsskolen i Kolding.

Bæredygtig selvforsyning

Lene og Lolke lægger stor vægt på bæredygtighed og på at udnytte gårdens ressourcer ordentligt. Alle deres produkter er derfor økologiske. I 2019 blev de desuden Demeter godkendt, hvilket vil sige, at deres produkter også er biodynamiske. I et biodynamisk landbrug betragtes jorden som en levende organisme. Derfor bruges der hverken kunstgødning eller kemiske sprøjtemidler. Parret arbejder desuden på at være selvforsynende, hvilket de er godt på vej til. De producerer deres egne grøntsager, bær og kartofler, kød fra køer, grise og får, honning fra gårdens bier og mælk fra deres to malkekøer.

Et godt dyreliv

Gårdens dyr er en essentiel del af det biodynamiske landbrug. De er nemlig leveringsdygtige i naturlig gødning til markerne. Gårdens sortbrogede grise er af racen ”Gammel Dansk Landrace”, og deres kød er meget smagfuldt samt mørkere og lidt grovere i strukturen end almindelige slagtesvin. Udover at levere gødning til grøntsagerne og kød til fryseren, hjælper grisene også med markarbejdet. De hjælper bl.a. med at fræse jorden med trynerne, og så spiser de rester fra produktionen af frugt og grønt, så intet går til spilde. Grisene lever et så naturligt griseliv som muligt, indtil de skal slagtes. De går ude hele året og finder selv en stor del af deres føde. De har adgang til eget mudderbad og et indendørs sovested med rigelig halm. Grisene slagtes, når de er 6-8 måneder gamle ved den lokale slagter Egtved Slagtehus. Lene og Lolke kører dem selv til slagteren i deres egen trailer, hvor der er halm og korn til den sidste rejse.

Udover grisene har de også to Jerseykøer, som hver får en kalv en gang om året. Køerne bliver malket, men da de deler mælken med kalvene, er der kun lige nok til, at de kan være selvforsynende med hjemmelavet smør, fløde, creme fraiche og kærnemælk. Derudover har de også en flok Østfrisiske malkefår, som de håber at kunne begynde at malke i fremtiden, da Lolke har erfaring med at malke får.

Besøgende er mere end velkomne til at besøge gårdens dyr og få en rundvisning. Dog sover alle, både mennesker og dyr, middagssøvn mellem kl. 12.00 og 14.00.

Parrets planer for fremtiden involverer bl.a. flere bær, flere krydderurter, svampe og asparges. De drømmer desuden om at få et nyt drivhus til især tomater.