I naturskønne omgivelser i Sønderjylland, med skov som den nærmeste nabo, ligger Stampenborg. Her får du sydfransk... Læs mere
Mandag | Åben efter aftale |
---|---|
Tirsdag | Lukket |
Onsdag | Åben efter aftale |
Torsdag | Lukket |
Fredag | Åben efter aftale |
Lørdag | Åben efter aftale |
Søndag | Åben efter aftale |
I naturskønne omgivelser i Sønderjylland, med skov som den nærmeste nabo, ligger Stampenborg. Her får du sydfransk stemning i det sønderjyske.
Stemningen bliver skabt af Hanne, der har boet i Sydfrankrig i næsten 15 år, og hendes mand Lars. Det er deres kærlighed til og viden om det sydfranske køkken og livstil, du møder, når du besøger deres restaurant og gårdbutik.
Restauranten bliver brugt til arrangementer som for eksempel koncerter, vin og tapas, suppe og sang eller vinsmagning. Der er også mulighed for at holde dit arrangement hos Stampenborg, uanset om det er stort eller lille. Med kun cirka 15 km. til Haderslev er Stampenborg det perfekte sted at holde konfirmation, fødselsdag, firmaudflugter eller kurser.
Maden i restauranten er lavet fra bunden af gode og gerne lokale råvarer fra de forskellige lokalproducenter i nærheden.
Her får du fantastiske rammer, hvor der er plads til både fest og fordybelse. Lokationen blandt skov og marker giver en oplagt mulighed for at gå en tur i området. Ud over det naturlige dyreliv kan du også komme tæt på de Mohairgeder og kødgeder, der hører til stedet.
Hanne og Lars har omtrent 40-50 geder til at gå på markerne, og det er tydeligt, at dyrevelfærd er vigtigt. Derfor har alle gederne navne, og de har mulighed for at gå og græsse i det omkringliggende område. Bæredygtighed er også i fokus, så når gederne bliver slagtet, er det hele dyret, der bliver brugt.
Produkterne fra gederne bliver solgt i deres gårdbutik. Her kan du købe gedekød, gedeskind, plaider lavet af mohair, strikkesæt, mohairgarn og mange andre spændende, hjemmelavede varer. Du kan også købe importerede varer som rødvin, hvidvin, rosévin og lækre delikatesser som fransk kryddersalt, vineddike og paté. Alle produkterne stammer fra området i Sydfrankrig, hvor Hanne boede, og der følger derfor en masse viden med alle produkterne.
Så tag til Stampenborg i Sønderjylland og få en smag af Sydfrankrig.