Høkildegård Landhandel

Høkildegård Landhandel ligger smukt på kanten af Syltemade Ådal på Sydfyn mellem Fåborg og Svendborg. I den lille... Læs mere

Høkildegård Landhandel

Åmarksvej 46
5762 Vester Skerninge
Få rutevejledning
+45 27585847
post@hoekildegaard.dk
https://www.høkildegård.dk
https://www.facebook.com/hoekildegaard/

Åbningstider

Mandag Åben efter aftale
Tirsdag Åben efter aftale
Onsdag Åben efter aftale
Torsdag Åben efter aftale
Fredag 15:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 13:00
Søndag Åben efter aftale

Varer i butikken

Oksekød Oksekød
(På lager)
Grisekød Grisekød
(På lager)
Får & lam Får & lam
(På lager)
Gedekød Gedekød
(Ikke på lager)
And And
(På lager)

Høkildegård Landhandel ligger smukt på kanten af Syltemade Ådal på Sydfyn mellem Fåborg og Svendborg. I den lille gårdbutik kan du købe lækkert kød fra gårdens frilandsgrise, kødkvæg, får og geder. Kødet kan købes i forskellige udskæringer, der passer til både store og små husstande.

Høkildegård er et lille, men alsidigt deltidslandbrug på 42 tønder land med kødkvæg, frilandsgrise, får og geder. Gården har været i familiens eje i mere end 40 år og der bor i dag tre generationer. Lise og Thomas overtog gården i 2001 og lagde om til økologisk drift. Jord og dyr er således økologisk autoriseret.

Et godt dyreliv

Frilandsgrisene er dog ikke 100 % økologiske, da de også får ikke-økologisk foder. Fra fødsel til slagtning er deres velfærd dog i højsædet. De lever hele deres liv ude med masser af kvadratmeter at boltre sig på og med mudderbad, jord og græs til at tilgodese et liv med naturlig aktivitet. Gårdens kødkvæg og får lever også et herligt liv - primært på Syltemade Ådals skrænter, hvor de fungerer som naturplejere på områdets overdrev og enge. Hvis det ikke var for Høkildegårds naturplejende får og kvæg, ville Ådalen gro til i skov. Drøvtyggerne lever udelukkende af gårdens afgrøder. Om sommeren spiser de græs og om vinteren får de græsensilage og korn.

Dyrene slagtes af lokale slagtermestre i Vester Åby og Gelsted – og kødet hænger og modner på krog her inden partering. Der skæres en bred vifte af udskæringer, og Høkildegård Landhandel kan derfor tilbyde mange flere forskellige stykker kød, end man normalt møder i et supermarked. I samarbejde med slagtermestrene har Lise og Thomas udviklet en række pølser og pålægsprodukter. Disse produceres på ”god gammeldags facon” af de dygtige slagtermestre – dét er ægte slagter-håndværk!

Er du til lokale fødevarer i verdensklasse, så kan du få dem her hos Høkildegård Landhandel.