Ny Lundgaard Ismejeri

Ny Lundgård Ismejeri er et økologisk ismejeri, der ligger i Midtjylland mellem Viborg og Randers. Her kan du købe lækker... Læs mere

Ny Lundgaard Ismejeri

Randersvej 58
8830 Tjele
Få rutevejledning
+45 31508535
kontakt@nylundgaard.dk
https://www.xn--nylundgrd-c3a.dk/
https://www.facebook.com/Ny-Lundg%C3%A5rd-Ismejeri-267358170009762/

Åbningstider

Mandag Åben efter aftale
Tirsdag Åben efter aftale
Onsdag Åben efter aftale
Torsdag Åben efter aftale
Fredag 14:30 - 17:30
Lørdag 13:00 - 16:00
Søndag 13:00 - 16:00

Varer i butikken

Ost Ost
(På lager)
Mælk Mælk
(På lager)
Oksekød Oksekød
(På lager)
Grisekød Grisekød
(Kontakt os)
Gås Gås
(Uden for sæson)
Is Is
(På lager)
And And
(Kontakt os)

Ny Lundgård Ismejeri er et økologisk ismejeri, der ligger i Midtjylland mellem Viborg og Randers. Her kan du købe lækker hjemmelavet is lavet på økologiske råvarer og mælk og fløde fra egne køer. Isen laves i alle former, og sælges både i bægre, som ispinde, islagkager og isbar. Fælles for alle isene er, at de laves i hånden og med masser af kærlighed. Isen er helt uden tilsætningsstoffer, og den er sødet med rørsukker. De laver også gerne is efter kundens ønsker.

De øvrige råvarer, som giver smag til isen, er alle fra andre lokale fødevareproducenter som lokale frugt- og bæravlere i området. Bæredygtighed og økologi er i højsædet hos Ny Lundgård Ismejeri. Det er samtidigt vigtigt for dem, at dyrene har det godt.

Sammen med ismejeriet har de også en tilhørende gårdbutik. I gårdbutikken kan du selvfølgelig købe den lækre, økologiske is. Derudover sælger de også kød fra egne køer samt økologiske oste fra Thise Mejeri og mel fra Falslevgård Mølle. Is fra Ny Lundgaard Ismejeri kan også købes ved en række forhandlere, f.eks. i udvalgte Meny og Løvbjerg butikker. Det er desuden muligt at bestille økologiske ænder og gæs fra Lindbjerggård op mod jul.

Lav din egen is

Der tilbydes også rundvisninger på gården og i ismejeriet for grupper på minimum 20 personer. På rundvisningen vil man få fortalt stedets historie og om den økologiske driftsform. Til rundvisningen kan der også tilknyttes en spadseretur ud i engene og den smukke natur, der omgiver Ny Lundgård Ismejeri. Udover rundvisningen er der også mulighed for at være med til at fremstille isen. Her starter man i stalden, hvor man hjælper med at malke køerne. Herefter tages noget af mælken med over i mejeriet, hvor der laves is af den. Bagefter får du selvfølgelig lov til selv at spise isen. Bag gården er der også to shelters, som lejes ud til familieture, fødselsdage m.m. Der er både bålplads, vand og muldtoilet, så der er rig mulighed for at tage en overnatning eller blot holde et dagsarrangement i shelterne.

Læs mere på deres egen hjemmeside.