Yduns Have

På smukke Samsø, tæt på Stavns Fjord, ligger det økologiske landbrug Yduns Have. I gårdbutikken kan man købe alverdens…

Yduns Have

Alstrup 2
8305 Samsø
Få rutevejledning
+45 27430039
ydunshavesamso@gmail.com

Åbningstider

Mandag Åben for selvbetjening
Tirsdag Åben for selvbetjening
Onsdag Åben for selvbetjening
Torsdag Åben for selvbetjening
Fredag Åben for selvbetjening
Lørdag Åben for selvbetjening
Søndag Åben for selvbetjening

Varer i butikken

Æg På lager
Jordbær På lager
Kartofler På lager
Salat På lager
Broccoli Kontakt os

På smukke Samsø, tæt på Stavns Fjord, ligger det økologiske landbrug Yduns Have. I gårdbutikken kan man købe alverdens friske bær, frugt og grønt, og de er særligt kendt for deres lækre jordbær. På gården dyrkes over 185 forskellige sorter og mange af grøntsagerne, som fx bladbeder og hestebønner, kan ofte slet ikke findes på hylderne i supermarkedet. I gårdbutikken kan man også købe skønne økologiske æg med flotte mørkegule blommer fra høns på græs. Der høstes dagligt, og man er derfor altid sikker på, at varerne er helt friske.

Yduns Have er et af Danmarks første fællesskabsstøttede landbrug og er ejet af Jordbrugsfonden SamsØkologisk og Samsø Økojord. Et fællesskabsstøttet landbrug er et samarbejde mellem producent og forbrugere. Her har producenten tryghed og fleksibilitet i hverdagen, samtidig med at forbrugerne er sikret billige, friske og varierede råvarer. Gården har været drevet økologisk siden 1987 og siden 2018 har Hester og Bjarke stået for driften sammen med et lille dedikeret hold ansatte. Parret mødte hinanden på Kalø Økologisk Landbrugsskole og ikke længe efter endte landbrugsuddannelser, rykkede de teltpælene op og flyttede til Samsø.

Fokus på det lokale

Bæredygtighed er i højsædet hos Hester og Bjarke, der lægger stor vægt på lokal forankring. Klimaforandringer påvirker os alle og supermarkedernes forsyningskæder er meget sårbare overfor tørke eller oversvømmelser i de lande, de normalt får fødevarer fra. Hvis alle i verden spiste lokalproducerede fødevarer, ville det være et skridt i den rigtige retning. Ifølge Hester og Bjarke, skal vi alle blive bedre til at spise sæsonens danske frugt og grønt i stedet for at spise importerede produkter fra den anden side af jorden. Ikke alene smager friske råvarer bare bedre – klimaaftrykket bliver også meget mindre, når fødevarerne ikke skal fragtes på tværs af kloden.

Gårdens høns går på græs i hjemmebyggede mobile hønsehuse. Her har de mulighed for at spise det friske græs og andre vilde planter. Derudover får de også diverse grøntsagsrester fra landbrugsproduktionen., som de spiser med stort velbehag. Man er altid velkommen til at kigge forbi og hilse på hønsene, hvis man alligevel er i nærheden.

Udover at drive gårdbutikken og det fællesskabsstøttede landbrug, udlejer Yduns Have også seks charmerende hytter. Når man lejer en af disse hytter, får man rig mulighed for at opleve en rigtig bondegårdsferie med landlig idyl.