Barrit Mejeri

Ikke langt fra Vejle Fjord ligger Barrit Mejeri, som er intet mindre end Danmarks mindste andelsmejeri. I gårdbutikken... Læs mere

Barrit Mejeri

Brølbæk 5
7150 Barrit
Få rutevejledning
+45 75691023
mail@barritmejeri.dk
https://barritmejeri.dk

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag Lukket
Onsdag Lukket
Torsdag Lukket
Fredag 13:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 14:00
Søndag Lukket

Varer i butikken

Ost Ost
(På lager)

Ikke langt fra Vejle Fjord ligger Barrit Mejeri, som er intet mindre end Danmarks mindste andelsmejeri. I gårdbutikken Ostehullet finder man et spændende udvalg på over 75 forskellige typer oste - lige fra den lækre, bløde smøreost til den hårde, faste ost. Du finder oste lige fra de gode velkendte danbo i varierende styrker til de hollandske goudaer eller franske port salut. Du kan selvfølgelig også købe Barrit Mejeris egen lokale flødeost med krydderurter.

Barrit Mejeri startede sin produktion tilbage i 1887. Til at starte med fremstillede man den produktportefølje, som var typisk for ethvert dansk mejeri, nemlig mælk, fløde og smør samt hårde og bløde oste. I dag producerer Barrit Mejeri udelukkende flødeost, der specialfremstilles til anvendelse i fødevareindustrien ud fra kundernes ønsker og specifikationer. Ostene laves på råmælk fra en række lokale landbrug i Bjerre Herred, og de syv medarbejdere producerer 700-900 tons ost om året.

Barrit Mejeri har specialiseret sig i flødeoste, men flødeost er selvfølgelig ikke bare flødeost. Den findes i alverdens smagsvarianter. For at nævne nogle få laves der flødeost med pikant, hvidløg, peber, valnød, ananas og blåbær. Hos Barrit Mejeri vil du uden tvivl finde alle de oste, som du ikke normalt støder på i supermarkedet.

Kig forbi Ostehullet

Siden december 2009 er Barrit Mejeri atter begyndt at sælge produkter til de lokale husstande og turister fra deres osteudsalg i gårdbutikken Ostehullet. Her kan man som sagt finde et spændende udvalg på over 75 forskellige typer oste. I Ostehullet er der desuden mulighed for at købe færdiganrettede osteplanker. Plankerne anrettes med forskellige oste, så det eneste du selv skal gøre, er at købe brød og kiks til. Plankerne laves i forskellige størrelser og kun ved forudbestilling. I Ostehullet kan du selvfølgelig få professionel rådgivning og vejledning om de mange oste, så du altid kommer hjem med den rigtige variant.

Gårdbutikken har åbent to dage om ugen, så kom forbi hvis du skal bruge en lækker specialost både til hverdag eller til fest. Barrit Mejeri står klar til at hjælpe dig med at vælge den bedste ost til lige netop dit behov.