Tæt op af Nationalpark Thy og 7 km i luftlinje fra Vesterhavet finder du Thy Økobær.
Vi er et økologisk familieejet... Læs mere
Mandag | 09:00 - 17:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 17:00 |
Onsdag | 09:00 - 17:00 |
Torsdag | 09:00 - 17:00 |
Fredag | 09:00 - 17:00 |
Lørdag | 09:00 - 17:00 |
Søndag | 09:00 - 17:00 |
Tæt op af Nationalpark Thy og 7 km i luftlinje fra Vesterhavet finder du Thy Økobær.
Vi er et økologisk familieejet landbrug som er leveringsdygtig af mange forskellige bær som fx solbær, den meget sjældne lyserøde ribs, røde ribs, hvide ribs, havtorn, aronia, grønne og røde stikkelsbær, blåbær og meget mere.
I sæsonen har vi også selvpluk, hvor du kan komme ud og plukke alle de bær du og familien har lyst til. Alt vejes nemt af på den gamle købmandsvægt i gårdbutikken. Så tag endelig madkurven med og nyd dagen med familien.
I gårdbutikken har vi også fire varianter af puré. De er med røde ribs, grøn stikkelsbær, blåbær med hvide ribs og solbær med hvide ribs. Puréerne er fantastisk gode til morgenmad, f.eks. skyr. Men også kødretter, fisk, salat, sovser, desserter f.eks. pandekager, til is og til en ostemad. Derudover er der også fire varianter af sirup, rød ribs, stikkelsbær, solbær og aronia, som kan bruges på samme måde som puréerne. De kan dog også bruges i drinks, og er rigtig gode i en tequila sunrise og til gin og tonic, de kan også blandes i hjemmelavet is. Aronia bruger vi også til at lave "sunde shots", som kan bruges ligesom ingefærshots, og indeholder nogle af de samme gode egenskaber. Aronia er faktisk en ren sunhedsbombe, der er fuldt med et højt indhold af antioxidanter og vitaminer. Vi sørger for at kunderne får 100% danske økologiske bær, og de får et indblik i, hvad der sker fra jord til bord. Og så laver vi selvfølgelig det hele selv her på slægtsgården ;)