Hjemmelavet pizzadej med mel fra Mejnerts Mølle

Mejnerts lækre pizzadej

”Når du stikker næsen i en pose fra Mejnerts Mølle, skal du kunne dufte kornet på marken” – sådan siger familien Mejnertsen om deres produkter, der bliver formalet på stenkværne. Læs mere om producenten fra Svebølle her.

Mejnerts bud på en lækker pizzadej, bliver lavet med den danske version af den italienske hvedetype Tipo 00. En fin og stærk hvedemel med gode bageegenskaber, som især egner sig godt til en sprød pizzabund.

Hjemmelavet pizzadej med mel fra Mejnerts Mølle

Ingredienser

100 g vand
25 g gær
12 g sukker
250 g hvedemel tipo 00
20 g ølandshvedemel
2 spsk. olie
1 tsk. salt

Tilberedning

  • 1

    Rør alle ingredienserne sammen til en jævn/glat dej. Ælt, 4 min. i rørekedel med dejkrog. Hæv dejen i en meldrysset skål i ca. 1 time.

  • 2

    Når dejen har hævet, vendes den ud på et meldrysset bord. Drys igen mel på dejen og form den til den ønskede størrelse med enten fingre eller kagerulle.
    Dejens overflade skal være dækket af mel – så undgår du, at den hænger fast i bord og fingre. Undgå at presse dejen for meget. Så vil den tabe luft.

  • 3

    Kom dit yndlingsfyld på dejen og bag pizzaen ved 250 grader (gerne med varmluft + undervarme) ca. 12-14 min. eller til den ser færdig ud.

  • 4

    Tip

    Forslag til fyld på pizzaen kunne f.eks. være: tomat, mozzerella og aubergine eller tomat, mozzerella og lufttørret skinke.