Porrerne til disse pirogger kommer fra intet mindre end Danmarks bedste gårdbutik 2019 - nemlig Gårdbutikken Økoladen ved Ringkøbing. Her har Britta og Søren siden 1991 dyrket økologiske grøntsager. Udover grøntsagerne, finder du også kød fra gårdens jerseykvæg i den velassorterede gårdbutik.
Udover Økoladen Højmarks porrer, giver hvidløgsost fra Barrit Mejeri en cremet og smagfuld konsistens til piroggerne.
25 | g | gær |
5 | dl | vand |
1 | æg | |
1 | dl | rapsolie |
100 | g | ølandshvedemel |
1 | tsk. | salt |
250 | g | hvidløgsflødeost |
1 | spsk. | rapsolie |
1 | porre | |
1 | løg | |
salt og peber | ||
frisk timian og rosmarin | ||
1 | æg til pensling |
Gær opløses i lunkent vand.
Æg, olie, salt og ølandshvede tilsættes.
Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes godt sammen, indtil dejen er glat og smidig. Det kan godt være det ikke er nødvendigt at bruge alt mel.
Lad dejen hæve i en ren skål, under et rent klæde i 1 time.
Imens klargøres fyldet.
Porrer og løg renses og skæres i små stykker og steges i rapsolie på en middelvarm pande.
Når porrerne og løget er kølet lidt ned, røres de sammen med hvidløgsflødeost, salt og peber og krydderurter.
Tænd ovnen på 200 grader.
Når dejen har hævet, trilles den ud på et meldrysset bord.
Der udstikkes cirkler af dejen på ca. 10 cm. i diameter.
Fyldet kommes på den ene halvdel af cirklen, hvorefter den anden foldes indover. Dejen samles ved at trykke en gaffel forsigtigt rundt i piroggens kant.
Piroggerne pensles med æg og bages ved 200 grader i ca. 20-25 minutter
Udover at egne sig godt til aftensmaden, er piroggerne ideelle at tage med i madpakken næste dage. Du kan også sagtens fryse dem ned.