Lækker rødbedehummus

Rødbedehummus

Hummus er altid godt. Til salater, i sandwichen, på rugbrødet, som tilbehør til gnavegrønt eller noget helt femte. Denne rødbedehummus er en variation af den klassiske hummus. Udover at den er lige så cremet og lækker, giver rødbederne den smukkeste pink-røde farve som kan bringe synssansen glæde på ethvert bord.

OBS: Hvis du bruger tørrede kikærter: husk at lade kikærterne stå i blød i mindst 12 timer, hæld vandet fra og kog dem i frisk vand i 45-60 minutter. Du kan sagtens koge en stor portion og fryse ned i portioner, så har du altid til når lysten til hummus melder sig.
Når det skal gå hurtigt, kan kikærter fra dåser benyttes.

0:00 0:00 0:00 normal
Lækker rødbedehummus

Ingredienser

200 g kikærter
200 g rødbeder
1 citron
2 hvidløgsfed
2 spsk. olivenolie
lidt vand
1 Knivspids cayennepeber
1 Knivspids chili
1 Knivspids spidskommen
1 Knivspids salt

Tilberedning

  • 1

    Rødbederne skrælles, skæres i mindre stykker og koges i letsaltet vand indtil de er møre. Det tager ca. 20-30 minutter.

  • 2

    Hæld vandet fra rødbederne og blend sammen med kikærter.

  • 3

    Tilsæt revet skal og saft fra citronen, hvidløg, krydderier og et godt skvæt olie.

  • 4

    Justér med olie og lidt vand indtil din rødbedehummus har fået en cremet konsistens.

  • 5

    Server evt. sammen med gnavegrønt og et godt stykke brød.