Spicy Marokkansk okse fra Hindsholm Beef

Spicy Marokkansk okse

Nogle gange er det du ønsker og det du har brug for ikke det samme, så hvorfor ikke starte med Spicy Marrokansk Okse. Det er ikke langt fra det du kender, dog er det langt nok væk til at være eksotisk. Oksekødet er fra Hindsholm Beef og det er bare det bedste. Helt enkelt. Resten handler om godt håndværk.

Spicy Marokkansk okse fra Hindsholm Beef

Ingredienser

250 g Hindsholm Gullasch tern eller tilsvarende (gullashtern eller okseklump i tern)
300 g løg
1 frisk citron
1 tsk. knust nellike
1 tsk. spidskommen
0,5 dl hvidvin eller grøntsagsfond
2,5 dl piskefløde
lidt safran

Tilberedning

  • 1

    Skræl og skær løgene i skiver. Steg oksekød og løg af i olie på en varm pande. Bland spidskommen og nellike. Tilsæt krydderblandingen til kødet og fordel det omhyggeligt.

  • 2

    Sluk for varmen.

  • 3

    Tilsæt hvidvin eller grøntsagsfond.

  • 4

    Tilsæt en smule revet citronskal og en fingerspids safran.

  • 5

    Tilsæt fløden, rør Safran og citronskal i og varm op indtil det koger let.

  • 6

    Servér med ris eller bagte grøntsager.