Forbinder du tacos med sprøde taco-skaller og en texmex-krydderiblanding fra supermarkedet? Så er du, ligesom de fleste andre danskere, virkelig gået glip af noget!
Hvis det skal være rigtigt, skal tacos skal faktisk slet ikke spises i sprøde skaller, men derimod i små, bløde majstortillas. Og hvis du fylder dem med denne lækre, krydrede kylling fra Hopballe Mølle, vil du med garanti aldrig vende tilbage til supermarkedets texmex-krydderier igen!
OBS: Hvis du ikke kan finde majstortillas i supermarkedet, kan hvedetortillas også bruges, så længe de er små.
2 | udbenede hele lår (650 g) fra Hopballe Mølle | |
1 | tsk. | stødt spidskommen |
1 | tsk. | stødt koriander |
1 | tsk. | chipotle chili |
1 | tsk. | hvidløgspulver |
Salt |
350 | g | små cherrytomater skåret i kvarte |
1,5 | finthakket skalotteløg | |
Saften fra en halv lime | ||
0,5 | spsk. | god olivenolie |
0,5 | finthakket chili | |
Salt og peber | ||
1 | lille bundt hakket koriander |
2 | avocadoer skåret i fine skiver | |
12-15 små majstortillas | ||
Lime | ||
Koriander |
Vend spidskommen, koriander, chipotle chili og hvidløgspulver sammen med kyllingen og krydr det med salt. Lad det hvile på køl i et par timer eller natten over.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Steg kyllingen i et fad i ovnen i ca. 45 minutter. Lad kyllingen hvile i 5 minutter på en tallerken, før den skæres ud i tynde strimler.
Vend ingredienserne til tomatsalsaen sammen og smag til med salt og peber.
Steg majstortillas i ca. 30 sek på hver side på en varm pande i lidt olivenolie.
Anret majstortillas sammen med kylling, tomatsalsa og tynde skiver avocado. Pynt med lidt flagesalt, koriander og frisk lime.