Lækker ungarsk gullash med Hindsholm Beef

Traditionel Ungarsk Gullash & Kartoffelmos

Hvis du har lyst til en stuvning, men du er bare lidt træt af brun, så er denne ungarske tomat og oksekøds stuvning helt rigtig for dig. Du har måske hørt om det, det hedder Gullasch. Hindsholm Beef. Bedre bliver det ikke.

Opskriften er lavet i samarbejde med Hindsholm Gårdbutik & Delikatesse

0:00 normal
Lækker ungarsk gullash med Hindsholm Beef

Ingredienser

250 g Hindsholm gullasch tern eller tilsvarende
400 g løg
200 g friske tomater
0,5 kålrabi
1 lille knoldselleri
1 tsk. røget paprika
1 tsk. spidskommen
0,5 kg kartofler
200 g tomater
piskefløde
smør
salt og peber
evt. rosmarin og persille

Tilberedning

  • 1

    Purér 100 gr løg og 200 gr tomater med paprika og spidskommen. Bring til kogepunktet i en gryde og tilsæt lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.

  • 2

    Skræl kålrabien og knoldsellerien og skær dem i tern. Læg dem i en gryde kogende vand uden salt.

  • 3

    Skær 250 gr oksekød i passende tern og 300 gr løg i både og steg begge dele gyldenbrune i en pande.

  • 4

    Bland kød og løg i tomatblandingen.

  • 5

    Tag grøntsagerne op af vandet og lad dryppe af, men behold vandet.

  • 6

    Bland grøntsagerne i gullaschen og tilsæt lidt af vandet indtil gullashen har den rigtige konsistens. Tilsæt salt og peber. Pynt evt med kryddderurter.

  • 7

    Pil kartoflerne og skær dem i tern der er ca. 2 x 2 cm.

  • 8

    Kog kartoflerne i vand uden salt indtil vandet har en kraftig gul farve.

  • 9

    Tag kartoflerne op af vandet og lad dem dryppe af. Læg dem i en skål og mos. Tilføj lidt af vandet samt smør og fløde indtil konsistensen er tyk og luftig.