Fakta om æbler
Æblet er et af de mest solgte frugter på det danske marked, og det er der god grund til. Æbler er nemlig både søde, sprøde og sunde. Derudover er æblet også en meget alsidig frugt, der kan bruges til mange ting.
Herunder kommer vi nærmere ind på, hvad æblet egentlig er for en størrelse. Nederst kommer vi desuden med gode forslag til retter med æbler.
Æbler har eksisteret i Danmark stort set siden tidernes morgen. Der er endda fundet rester af æbler i grave helt tilbage fra stenalderen. Dog var stenalderens æbler ikke ligesom de æbler, der ligger i vores frugtskåle i dag. Dengang var der nemlig tale om såkaldte vildæbler, som er små og meget sure. Æblerne vi kender i dag, stammer faktisk oprindeligt fra Kasakhstan ved det Kaspiske Hav.
Der findes mange æblesorter i Danmark, og det er umuligt at sige, hvilken der er bedst. Nogle af de mere populære sorter er dog Discovery, der er et af de tidligste æbler i sæsonen; Elstar, der er et tidligt efterårsæble; og det klassiske Ingrid Marie æble, der er et populært haveæble.
Æbler har eksisteret i Danmark stort set siden tidernes morgen. Der er endda fundet rester af æbler i grave helt tilbage fra stenalderen.
Æbler har igennem tiden spillet en rolle i en lang række eventyr og myter. Både børn og voksne kender formodentlig eventyret om Snehvide, der falder i søvn efter at have spist et forgiftet æble.
I nordisk mytologi spiller æbler også en væsentlig rolle. De nordiske guder er dødelige og bliver gamle præcis ligesom os mennesker. Dog kan de holde sig evigt unge, hvis de spiser af de gyldne æbler, som bliver bevogtet af gudinden Idun. Æblerne opbevares i et magisk skrin, der altid er fyldt med æbler uanset hvor mange, guderne spiser.
Derudover er de fleste overbevist om, at Adam og Eva spiste et æble i Edens Have. Det er dog en udbredt misforståelse, for der nævnes aldrig noget om et æble i Biblen. De spiser bare ”den forbudte frugt” fra kundskabens træ.
Hos goforlocal har vi samlet en masse skønne opskrifter med æbler.
Vi gør det nemt at handle lokalt og du kan finde din nærmeste lokale forhandler af danske æbler lige her.
Besøg eventuelt Ullemose Frugt ved Oure på Fyn, hvor du finder et stort udvalg af sprøde æbler og andet dejligt frugt.