Får får får? Får får lam. Og når får får lam, bliver lammene til får. Vi tør ikke love, at du ikke får mere fårefjolleri i denne artikel.
Du kender sikkert til påskefrokostens lammesteg, men vidste du, at det også er muligt at bruge kødet fra de ældre dyr? Altså fra et af de førnævnte får? Det er bl.a. noget Lise og Thomas fra Høkildegård Landhandel ynder at gøre.
Før vi når til anvendelse af kødet, vil vi dykke nærmere ned i, hvad Høkildegårds får bl.a. kan.
Ved Vester Skerninge på Sydfyn ligger Høkildegård Landhandel. Her kan du møde Lise og Thomas, der i 2001 overtog gården efter Lises forældre. Lise er opvokset på gården og kender derfor området som sin egen ’får’lomme.
Gården ligger lige på kanten af det naturskønne område Syltemade Ådal. I hele sommerhalvåret befinder Høkildegårds får sig i Ådalen. Udover at kunne mæske sig i det friske og saftige græs, gør de en god gerning for naturen.
Fårene er nemlig en del af en såkaldt naturpleje, som du måske er stødt på andre steder i Danmark. Naturpleje er en betegnelse for naturnære driftsformer eller anden form for aktiv indsats, der har til formål at bevare eller forbedre naturtypers biologiske mangfoldighed og naturmæssige værdi.
Syltemade Ådal rummer flere beskyttede og sjældne naturtyper. Fårene giver en hjælpende klov i bevaringen af disse, da deres afgræsning sørger for at opretholde den lysåbne natur. Det er positivt for artsrigdommen af planter, fugle, insekter og svampe i området.
Der er flere grunde til, at netop får klarer tjansen som naturplejere godt:
Altså er de firbenede uldtotter en god hjælp i naturplejen og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed.
En del af Høkildegårds lam bliver slagtet, når de er 6-8 måneder gamle. Det er det kød og udskæringer, du f.eks. kender fra påskebordet.
Men nogle af fårene får også et længere liv. Dyrene kan blive helt op til 6-8 år, før de bliver slagtet. Selvom det måske ikke er den største tradition herhjemme, at bruge fårekød, så er kødets kvalitet stadig meget høj. ”Til forskel fra lammekødet, har kød fra får mere smag og er mørkere i farven”, siger Lise.
Kød fra et ungt får egner sig godt som hakkekød, mens kød fra et ældre får bliver brugt i Høkildegårds egne produkter. F.eks. spegepølse, røget filet, fårekølle og ’hvidt kød’. Hvidt kød er fåreslag (fedt), som bliver saltet, kogt og røget. Det får en hård konsistens, som man skærer i skiver og spiser på rugbrød. Det er en specialitet som de oprindelige Ærøboere kender til.
”Det allervigtigste for os er, at vi laver og sælger et reelt produkt. Selvom traditionen for fårekød ikke er så stor i Danmark, som i andre lande, så kunne vi aldrig drømme om at kalde vores fårespegepølse for lammespegepølse. Det betyder alverden at kunden ved, hvad det er for et produkt, de køber hos os”, siger Lise Rasmussen
Derfor har Lise også en medvirkende rolle i hele processen fra jord til bord. ”Når dyrene er blevet slagtet, kan jeg godt lide at være med til at pakke varerne, for at sikre kvaliteten af produkterne. Det er en sårbar proces at fremstille fødevarer og jeg ønsker at jeg og andre, som er med i processen, gør sig så umage som muligt, for at få lige præcis det helt rigtige produkt”, tilføjer Lise.
På Høkildegård har Lise og Thomas køer, grise, får og geder, og variationen af dyr giver forskellige glæder og udfordringer. Som Lise siger: ”selvom dyrene udgør en del af produktionen og vores levevej, så holder vi jo dyr, fordi vi holder af dem”
Især et af fårene har en speciel plads hos Lise: ”når man skal beslutte hvilke får, der skal slagtes og hvilke, der skal avles videre på, kan der engang imellem snige sig nogle irrationelle overvejelser med i betragtningen."
I hvert fald kunne det godt betale sig for fåret Gudrun at være en kælepotte. Den slags som altid kommer hen og hilser på og venter på at blive nusset. “Ud fra et driftsmæssigt synspunkt, er det ikke et får, som er værd at holde på, men en ting er sikkert: Gudrun bliver!”, griner Lise.
Du kan læse mere om Høkildegårds får her.
