Man behøver naturligvis ikke spise tang – hvis man ikke vil. Men man kunne da prøve, og det er ikke svært at finde en begrundelse:
Tangens sundhedsfremmende effekter kan altså ikke diskuteres. De er veldokumenterede.
De gode stoffer vi får fra fisk, har fiskene fået fra de mindre dyr de spiser, og de mindre dyr har optaget stofferne ved at spise planter som fx tang. Vi kan altså få de gode stoffer direkte ved at spise tangen selv. Det anbefales, at man spiser 5 til 10 gram tørret (50 til 100 gram våd) tang dagligt.
Men vi skal jo selvfølgelig også helst spise noget, som vi synes smager godt. Og smag kan jo altid diskuteres.
Der findes omkring 10.000 forskellige tangarter. Langt de fleste tangarter er spiselige.
Tang smager i sig selv ikke af ret meget, og skal man beskrive en smag må man altid bruge en sammenligning til en anden smag. Derfor beskrives smagen af tang ofte ved hjælp af en sammenligning til f.eks. nødder, gulerod, bacon eller jod. Og det er helt sikkert rigtigt.
Man kan betragte tang som et krydderi. Tang er en smagsforstærker, da den bidrager med smagen umami. Umami smag fremhæver de andre fire smage som er surt, sødt, salt og bittert.
Tang kan smage både sødt og salt, alt efter hvilke tang, det er, og hvordan den er tilberedt, men alle vil med sikkerhed opleve at tang smager mere eller mindre salt, og tang kan erstatte tilsat salt i rigtig mange sammenhænge.
Frisk tang består af 9/10 vand. Det er den sidste tiendedel, der er interessant. Derfor er tørret tang lige så godt som frisk tang – og tørret tang har den egenskab, at den straks vender tilbage til sin oprindelige konsistens, når den kommer i vand. Men kan derfor (næsten ikke) hverken se eller smage om den tang, man spiser, er friskhøstet eller har været tørret.
Holdbarheden for tørret tang er meget lang – måske 100 år – hvis den opbevares tørt. Fødevarestyrelsen godkender dog ikke 100 år – de foreslår en holdbarhed på tre år. Tangens farve påvirkes af lys, så det er en god idé at opbevare den uden for direkte sollys.
Men hvad du ikke får spist i dag – det kan du altså gemme til i morgen.
Tang er måske ikke det mest almindelige produkt at finde i en gårdbutik, men det burde det måske være, grundet de mange positive egenskaber som beskrevet her.