Den sandede jord ved Bøtø på Falster, giver de helt optimale betingelser for Bøtø kartofler, som Gårdbutikken Marielyst dyrker med stor stolthed. Selvom Bøtø kartoflen er kerneproduktet, finder du blandt andet også ærter, gulerødder, jordbær og asparges og produkter fra andre lokale producenter i den hyggelige og velassorterede gårdbutik.
Læs mere om Gårdbutikken Marielyst.
Her er den lækre Bøtø kartoffel brugt som knuste kartofler. De egner sig rigtig godt til aftensmaden - evt. serveret med et stykke kød fra et lokalt dyr der har haft et godt liv og en fyldig salat til.
Derudover, er det en ret der kan laves med rester fra gårsdagens kartofler. Så kog bare en stor portion og brug disse dagen efter. Se, det er da nemt!
0,5 | kg | kogte kartofler |
et par skiver lufttørret skinke | ||
1 | hvidløgsfed | |
2 | spsk. | smør |
salt og peber |
2 | dl | creme fraiche |
en god håndfuld friske blandede krydderurter (f.eks. persille, oregano og mynte) | ||
lidt citronsaft | ||
salt og peber |
Start med at riste den lufttørrede skinke på en tør pande, så den bliver sprød og lækker.
Lad det køle den.
Kartoflerne knuses og kommes i et ildfast fad.
Hvidløget presses eller hakkes fint og blandes med smørret og kommes derefter på kartoflerne i små klatter.
Drys med salt og peber og bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 30-35 minutter, indtil de har fået en gylden farve og er blevet lidt sprøde.
Imens kartoflerne er i ovnen, røres krydderdressingen sammen.
Krydderurterne skylles grundigt og hakkes helt fint. Blandes med creme fraiche, citron samt salt og peber.
Når kartoflerne er færdige, serveres de med den sprøde skinke, krydderdressing og evt. også denne grønkålssalsa