Mangler du en nem og lækker salsa, som kan bruges til alverdens retter? Så kan vi anbefale denne grønkålssalsa med æble og løg.
Den er lynhurtig at snitte og røre sammen, og kan give et sødt-syrligt modspil til eksempelvis et stykke kød fra et lokalt dyr der har levet et godt liv, i madpakkens sandwich eller som en del af et tapasbord.
Grønkålen kommer fra Melbjerggaard Grønt i Højslev tæt på Skive. Som navnet indikerer finder du grønt her. Og masser af det, lige fra marken og efter sæsonens foreskrifter. Bag Melbjerggaard står Hanne og Allan, som siden 1994 har haft fingrene i den midtjyske muld.
Læs mere om Melbjerggaard Grønt
et par håndfulde grønkål | ||
1 | æble | |
0,5 | løg (gerne rødløg eller skalotteløg) | |
1 | tsk. | æblecidereddike |
1 | spsk. | smagsneutral olie |
1 | tsk. | honning |
lidt citronsaft |
Grønkål, æble og løg skylles grundigt og snittes helt fint.
Grøntsagerne røres med eddike, olie, honning og citron og smages til. Hvis der er behov for det, kan du tilsætte lidt salt og peber.
Kommes i et skoldet glas og opbevares på køl. Det kan sagtens holde sig nogle dage, men det kan godt være det allerede er spist inden da.