Stengårdens Økologiske Gårdbutik ligger med deres gode placering mindre end 10 minutter fra Farum. Og lad det være sagt... Læs mere
Mandag | 12:00 - 18:00 |
---|---|
Tirsdag | 12:00 - 18:00 |
Onsdag | 12:00 - 18:00 |
Torsdag | 12:00 - 18:00 |
Fredag | 12:00 - 18:00 |
Lørdag | 10:00 - 16:00 |
Søndag | 12:00 - 16:00 |
Stengårdens Økologiske Gårdbutik ligger med deres gode placering mindre end 10 minutter fra Farum. Og lad det være sagt med det samme, det er lidt af en drømmebutik, hvis du er vild med økologiske og lokaldyrkede produkter. Her finder du både produkter, der bliver dyrket på Stengården og lækre, økologiske specialiteter fra andre danske og udenlandske producenter.
Det er Elisabeth og Jens Otto Rasmussen, der i mere end 20 år har ejet og drevet Stengården, der bedst kan beskrives som et skønt økologisk landparadis. Da de i 1997 købte gården, var det med drømmen om at skabe nogle gode rammer for dem selv og deres børn. Rammer der bød på mere plads og mere tid sammen med børnene.
Lige siden starten, har der været stalddørssalg af de overskydende råvarer fra gårdens produktion. Som årene gik dukkede der dog flere idéer til nye tiltag op, og i 2004 valgte de at satse fuldt ud på landbruget og gårdbutikken.
Og Stengårdens Økologiske Gårdbutik er lidt af et paradis, hvis du er vild med nylagte æg fra fritgående høns, smagfuldt oksekød fra eget opdræt, og kartofler der smager nye hele året rundt.
Her finder du stort set alt, hvad hjertet begærer af økologiske råvarer. Fra de almindelige grøntsager som agurker, gulerødder, broccoli, bønner, majs, grønkål, kartofler, porrer, rødbeder, ærter, spinat, salat og tomater. Til de mere specielle af slagsen, som for eksempel palmekål, glasbeder, glaskål, artiskokker og pastinak.
Er du mere til søde sager, kan du finde både jordbær, blommer, vindruer, hindbær, kirsebær, rabarber, æbler og pærer i gårdbutikkens sortiment.
Udover lækkert frugt og grønt finder du også et bredt udvalg af kød fra gårdens egen besætning. Du kan blandt andet købe hakket oksekød, suppeben, oksemørbrad, tunge, hale, hjerte og lever. Du kan også få forskellige udskæringer herunder tyksteg, culottesteg, højrebssteg, tyndsteg, højrebsbøffer, cuvettesteg, tyndstegsbøffer og tykstegsbøffer.
Dyrene er på græs hele sommeren, og om vinteren kan de lune sig på god plads i gårdens store dybstrøelsesstald. Så som kunde er du sikker på at få kød fra dyr, der har haft det godt.
Det er smagen, der gør forskellen i produkterne fra Stengården. For når alt er dyrket lokalt og økologisk, smager det bare af lidt mere. Og med det store udvalg i gårdbutikken, går du aldrig galt i byen hos Stengårdens Økologiske Gårdbutik.
Stengårdens Økologiske Gårdbutik vandt goforlocal-prisen 2020 i kategorien ’Danmarks Bedste Gårdbutik’.
Læs mere på Stengårdens egen hjemmeside.