Vinder af goforlocal-gavekort

Tillykke til vinderen af august måneds lodtrækning

Nyheder

Kalenderen siger nu september, hvilket betyder, at sommeren officielt er slut, og det samme er afstemningen til goforlocal-prisen 2020. Vi har fået flere tusinde stemmer ind fra tilfredse kunder rundt omkring i landet. Det er virkelig fedt at se den store opbakning til Danmarks mange skønne lokalproducenter og gårdbutikker!

Alle der har stemt har, som bekendt, deltaget i vores månedlige lodtrækning om et gavekort til en valgfri gårdbutik. Vi har nu trukket den sidste månedlige vinder, som har valgt at bruge sit gavekort hos Hindsholm Gårdbutik.

Hindsholm Gårdbutik er en hyggelig gårdbutik med stort fokus på bæredygtighed. Her sælges der sæsonaktuelle, økologiske produkter, så man vil opleve at sortimentet ændrer sig fra gang til gang. I butikken kan man bl.a. købe Hindsholm Beef, som er økologisk oksekød af høj kvalitet fra gårdens egne Jerseykvæg. Dyrevelfærd er også i højsædet her, hvilket betyder, at gårdens dyr lever det bedst mulige liv, indtil de bliver slagtet. Udover oksekød kan man bl.a. også finde ænder, suppehaner og æg fra de økologiske høns.

Vil du vide mere om Hindsholm Gårdbutik, kan du klikke dig ind på deres goforlocal-profil. Her kan du bl.a. se hvilke varer der er i sæson lige nu samt åbningstider.

Stort tillykke til denne måneds heldige kartoffel! Nu går vi i gang med at tælle stemmerne sammen for at finde de seks nominerede til Årets Gårdbutik og Årets Lokalproducent. De nominerede vil løbende blive offentliggjort på vores Facebookside.