Grønkål fra danske gårdbutikker

Tre gode med grønkål

Nyheder

Lad grønkålen være stjernen i dit måltid

Fakta om grønkål

  • I sæson fra oktober-februar.
  • Rig på bl.a. A-vitamin og C-vitamin.
  • Har tidligere været brugt som juletræ.

Vi er nok mange der glæder sig til flere lyse timer og at det for alvor bliver forår. Mens vi venter på lunere tider, kan vi lige så godt nyde de afgrøder der hører sig til sæsonen.
Grønkål er en af dem og du kan lige nå det sidste af denne skønne kål, inden andre grønne sager stjæler rampelyset.

En hård nitte med fortid som juletræ

Grønkål er en hårdfør plante, som tåler helt ned til 20 graders frost, hvorfor den kan gro hele vinteren over her i Danmark. Du kender måske grønkål som en del af maden hjemme hos mormor, og historisk set har grønkål været en meget vigtig afgrøde når det var knapt med vitaminerne og mineralerne om vinteren.

Grønkål er en to-årig plante som tilhører korsblomstfamilien. Den indeholder en god portion kostfibre, mineraler og især A- og C-vitamin.

Udover at grønkålen har en lang tradition for at nære familier landet over, har planten også været brugt som juletræ af fattigfolk.

Kram det nu, det kære kål

At grønkål er en yderst velegnet at spise hen over vinteren, skyldes også at sukkerindholdet i planten stiger i takt med at temperaturen falder. Dvs. du får størst smagsaroma når frosten er sat ind. Så kom bare i gang med en fyldig grønkålssalat, når kulden bider udenfor.

Et tip til den førnævnte fyldige grønkålssalat, er at kramme lidt salt og evt. sukker ind i grønkålen. Det gør at bladene smider lidt væske og bliver rarere at tygge på.
Du kan gøre det med al den grønkål du har tænkt dig at anvende i salaten, men hvis du også godt kan lide den knasende, sprøde konsistens som frisk grønkål har, kan du nøjes med at kramme halvdelen af kålmængden.

Stop spild af grønkålsstængler

Grønkålstænglerne egner sig ikke rigtig som en del af diverse salater, men det betyder ikke de ikke kan have en værdi i din madlavning. Efterhånden som du bruger grønkål, kan du gemme de skyllede stængler på frost. Når du har samlet en god portion, kan du tage dem op, give dem et kort opkog og blende dem grundigt som en del af en pesto eller hummus.

Lækker grøntkålssalat med grøntsager fra Gårdbutikken Økoladen

Tre gode med grønkål

  • Hvad siger du f.eks. til knasende kålchips fra Havredal gårdbutik? Perfekt som en aftensnack (og ja, de kan sagtens spises som kompagnon til lørdagens kartoffelchips)
  • En prisværdig grønkålssalat? Denne blev serveret til Goforlocalprisen 2019 og de lækre grønkål kommer fra Årets gårdbutik, Økoladen Højmark.
  • Eller hvad med en nem og lækker grønkålssalsaDen er lynhurtig lavet og kan bruges som garniture til et godt stykke kød fra et dyr der har levet et godt liv. Eller som fyld i en smagfuld sandwich eller tortilla.

Find dit lokale grønkålspusher

Hos Goforlocal gør vi det nemt at købe lokalt og du kan finde din lokale grønkålproducent her.
Vi har samlet et par gode opskrifter med inspiration til mad med den gode, grønne kål.

Grønkål fra danske gårdbutikker